Læseren kastes direkte ind i hjertet af bogens anliggende med den lille indledende og scenesættende fortælling om 22-årige Kristian Steffensen, der i 1944 flytter til Silkeborg for at tiltræde nyt job og – naturligvis, fristes man til at skrive – ender med at spise fast, tre gange dagligt, på et af byens pensionater, frk. Justesens. I løbet af første to-tre sider formår forfatteren nemlig med Kristian Steffensen som afsæt og anledning at slå en lang række af de temaer, som bogen vil behandle, an: urbanisering, befolkningstilvækst, pensionatsmad, land-by-problematikker, arbejdsliv, boligformer og boligpolitik, socialitet og fællesskaber, og kærlighed og ægteskaber foranlediget og muliggjort af pensionatslivet – alt sammen i en stor og skøn pærevælling, der dog organiseres igennem en række tematiske overskrifter og kapitelinddelinger. Og det er meget sigende for forfatterens arbejde med stoffet i bogen. Prisme og kalejdoskop var de to optiske metaforer, der randt mig i hu under læsningen. Prisme i den forstand, at forfatteren som både et analytisk og formidlingsmæssigt greb benytter pensionatet som en måde at bryde lyset på ny, at se historien om urbaniseringens Danmark gennem et nyt punkt: pensionatet. Og kalejdoskopisk i betydningen broget, under konstant forandring, med forskydninger i mønstrene, fordi perspektivet i teksten hele tiden bevæger sig – og læseren dermed. Virkningen af dette – at man i samme sætning læser om en enkelt pensionatsmenneskeskæbne sat i relation til folke- eller erhvervstællingernes golde statistik – er, at stoffet bliver levende og enklere at relatere sig til: man får fornemmelse af kød og blod men også af de overordnede samfundsmæssige bevægelser.
I bogen kombineres et meget mangfoldigt kildemateriale på opfindsom vis; det være sig folketællinger, livshistoriske interviews, skønlitteratur, Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser, erhvervstællinger, betænkninger og lovstof, avisartikler, klagesager, pensionatforeningernes blade, spillefilm, satiretegninger, prisudvalgets arkiv, you name it!
Men ikke bare kildematerialet, som bogen er skrevet på baggrund af, er sammensat. Også den tekstlige komposition bevæger sig konstant og væver sig ind og ud imellem overordnede betragtninger og mikrohistoriske fortællinger. Og det fungerer forrygende godt, både analytisk og formidlingsmæssigt. Pensionatet som kalejdoskopisk prisme fortæller i Mette Tapdrup Mortensens behandling en vigtig historie om det urbaniserede Danmark fra slutningen af det nittende til midten af det tyvende århundrede.
Anne Folke Henningsen
Københavns Universitet
folke@hum.ku.dk
Super godt indlæg! Jeg skriver selv blog, og faktisk også én historisk (vil jeg i hvert fald mene) ting: Nemlig ACTA. Tjek det ud på min blog hvis du har lyst! http://stopacta.nu/hvad-skal-der-ske-nu/