Der er netop udpeget en tegnestue til at udføre en genfortolkning af Nyborg Slot, og Østfyns Museer har udgivet et tobindsværk om byen (se anmeldelse her). Det giver anledning til at sætte fokus på byen og reflektere lidt over forholdet mellem by og borg.
Nyborg er hjemsted for en af Nordens vigtigste middelalderlige kongeborge, Nyborg Slot. De ældste dele af af de stadig stående dele af slottet er opført omkring 1170, hvilket gør det til et mere end 800 år gammelt bygningsværk. Opførelsen af borgen skete som led i en reorganisering af rigsforsvaret på kong Valdemar den Stores tid (danske konge 1157-1182), hvor man efter europæisk forbillede opførte kongeborge på strategiske steder rundt omkring i riget. Med sin placering omtrent midt i riget blev Nyborg Slot et vigtigt politisk centrum. Det var som regel på Nyborg Slot, at Danehoffet blev afholdt i store dele af middelalderen, hvor rigets mest magtfulde mænd mødtes for at tage sig af blandt andet rigspolitiske forhold.
Meget er dog sket siden. I dag er borgen museum, men gennem tiden har Nyborg Slot haft mange former og funktioner. Borgen har sågar været i svenskernes hænder, da den svenske kong Karl Gustav indtog Fyn i 1658, før han førte sine styrker over Storebælt. I 1869 nedlagdes Nyborg som fæstning og kommunen købte området af krigsministeriet kort efter. Voldene omkring byen skulle i første omgang fjernes, men midt i arbejdet blev modstanden så stor, at større dele af voldanlægget i dag stadig er bevaret (og fredet). Faktisk arbejdes der i øjeblikket på at få Nyborg Slot optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det interessante ved Nyborgs udvikling er ikke bare slottet i sig selv eller alle de vigtige begivenheder i danmarkshistorien, men også at dét, der engang var kongeborg og fæstning, kan kædes sammen med byen Nyborg. Hvorfor er det interessant? Der synes at være noget ved forholdet mellem ’borg’ og ’by’, der er værd at se nærmere på. ’Byen’ er i første omgang ikke bare tilfældigt knyttet til ’borgen’, de to ting har gensidigt påvirket hinanden, men spørgsmålet er, hvordan de hænger sammen. For at komme i gang, kan vi kort se på det sproglige. En udbredt betegnelse for dem, der bor i en by har siden middelalderen været en ’borger’, og allerede her, har vi altså det første spor. Der står i den danske etymologiske ordbog, at ’borger’ stammer fra et tysk ord, der kan oversættes til ’forsvarere’, altså nogle, der forsvarer noget. Dem, der bor i borgen er sammen om at forsvare den; de er borgerne. Sammenhængen synes også at være bevaret i det ord vi i dag bruger om byens øverste leder, nemlig borgmesteren; mesteren af borgen. Det vi kommer frem til er, at borgen ikke nødvendigvis begrænser sig til selve borgen, fordi ’borg’ henviser til byen som helhed. ’Borg’ bruges her som udtryk for det man kunne kalde en ’fæstning’, altså det, som er ”inden for murene”, inden for volde, palisader osv. Spørgsmålet er imidlertid om ikke dette sammenhold ”inden for murene” stadigvæk er der i moderne byer? Byer udgør stadig enheder, om end grænserne er mere udviskede, og det er interessant at overveje, i hvor høj grad dette skyldes arven fra borgenes tid. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, har borgen i Nyborg i hvert fald en stor betydning for byen, hvad end det drejer sig om middelalderens og senere perioders militære rolle eller nutidens turisme og varetegn.
Men hvordan kan vi spore dette ”inden for murene” i dag? Selvom Nyborg i grove træk skylder sin udvikling til handel med andre byer og handel med landsbyområderne, er det bestemt ikke alle, der beskæftiger sig med handel. Vi finder det netop bekræftet, at der er forskellige erhverv, som sørger for mad på bordet, veje vi kan køre på og undervisning til vores børn, når vi ser på Nyborgs erhverv før i tiden.
Der er på den måde et grundlæggende socialt aspekt i bybegrebet; det at være borger og bo i en by betyder, at man er en del af fællesskabet, fordi, som vi har set, henviser borgen ikke bare til det store centrale bygningsværk, slottet, men til det ”inden for murene”, herunder menneskerne, som bor sammen. Og det er det, der er en del af definition på en by; at der er et slags sammenhold som i dag ikke behøves at være et lukket fællesskab, afgrænset af volde og palisader. Borgene har stadig en betydning for de danske byer, men i en helt anden kategori. Vi er også stadig borgere, men vi forsvarer ikke vores by med militære midler. Og med Nyborg kan man helt konkret se, hvordan fællesskabet så at sige, er væltet ud over voldene og har spredt sig som en moderne købstad.
Skrevet af Kasper Holdgaard Andersen og Chris Thomassen Lerche
nyborgs erhverv link virker ikke