Hvor kom Christian II’s købstadsideal fra?

Mit ph.d.-projekt ”Idealstat og Lov” er en behandling af Christian II’s Land- og Byloven fra 1522 med særlig vægt på det meget omfattende embedsmandssystem, som bl.a. fik betydning for de danske byer. Projektet tager udgangspunkt i forholdet mellem lovgivningen og de idealer, der lå til grund herfor, samt inspirationskilderne til disse idealer.

Christian II var konge af Danmark i perioden 1513-1523. Han satte sit præg på danmarkshistorien med flere dramatiske begivenheder, herunder det stockholmske blodbad og hans egen detronisering og efterfølgende eksil og fangenskab. En af de ting, som hans regeringstid også bød på, men som eftertiden kun i begrænset omfang har viet opmærksomhed, er Land- og Byloven fra 1522. Dette lovkompleks indeholder 249 §§, der brød med en lang række traditioner fra det middelalderlige samfund, og som herved skulle reformere det danske rige.

Land- og Byloven var baseret på andre og nye idealer for det gode samfund end de, der kom til udtryk i middelalderens øvrige lovgivning, hvilket rejser det interessante spørgsmål: Hvor kom disse nye idealer fra? Et samlet svar på dette er alt for komplekst til at udrede på denne blog, hvorfor spørgsmålet begrænses til: Hvor kom idealerne – eller ideerne – til organiseringen af købstæderne fra?

I Land- og Byloven er købstædernes organisering bygget på et netværk af embedsmænd, der skulle regulere alt fra produktion af øl til domsafsigelser på bytinget og afstraffelse af forbrydere. Embedsmændene havde pligter og rettigheder, der var defineret i lovkomplekset. Den vigtigste embedsmand var skultus, der var kongens repræsentant i byerne, og som i moderne forstand var både politi, anklager, dommer og den øverste leder af købstædernes bureaukratiske system. Skultus var et nyt fænomen, der blev indført med lovkomplekset (og forsvandt igen sammen med lovkomplekset i 1523), og som kun havde en begrænset lighed med den senmiddelalderlige byfoged.

For at forstå skultus-fænomenet må man vende blikket sydpå og se på de nordtyske og nederlandske byer. Disse var de primære danske handelspartnere og det er formentlig igennem denne kontakt, at Christian II’s idealforestilling om købstadens organisering blev påvirket. De uoverensstemmelser mellem lovkomplekset og de senmiddelalderlige traditioner, som bl.a. skultus repræsenterer, kan i hvert fald forklares ved at betragte lignende embedsmænd i hhv. Nordtyskland og Nederlandene. I de nordtyske købstæder optrådte en central embedsmand underbetegnelsen Schultheiss, mens der i den nederlandske købstæder var en lignende med betegnelsen schout. En samlet analyse af disse to embedsmænds roller i forhold til centralmagten, domshandlinger og bureaukratiet viser, at skultus må betragtes som en art hybrid mellem disse.

Ph.d.-projektet ”Idealstat og lov” har bl.a. afsøgt inspirationskilder til Land- og Bylovens konstruktion af samfundet. På baggrund af dette arbejde er ophavet til embedsmanden skultus blevet klarlagt, og det er ydermere blevet tydeligt, at forholdet mellem skultus, Schultheiss og schout er repræsentativt for det generelle forhold mellem Christian II’s lovkompleks og det tyske og nederlandske materiale. Derfor må svaret på spørgsmålet: ”hvor kom Christian II’s købstadsideal fra?” være, at dette ideal opstod som en hybrid mellem tyske og nederlandske elementer, samt naturligvis også en vis indflydelse fra det etablerede samfund i Danmark.

Lovgivningen var kun gældende i meget kort tid, fordi den blev tilbagetrukket i forbindelse med detroniseringen af Christian II – rent symbolsk blev kopier af loven brændt på bålet formentlig under henvisning til pavens afbrænding af lutherske tekster. Vi har således meget begrænset viden om, hvordan skultus – og loven som helhed – fungerede i praksis. Dens korte gyldighed betyder dog også, at den aldrig blev redigeret eller fik tilføjelser indskrevet. Land- og Byloven står således som et øjebliksbillede af, hvad Christian II, og de øvrige forfattere bag loven, tænkte om det gode samfund lige præcis i året 1522. Herunder hvordan de ønskede, at købstædernes organisering skulle være.