Arkitektur, Byplan, Generelt, Historie

Anmeldelse af Ib Møllers, “På Vej – som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt”

på vej Poul Sverrild påpeger, at Ib Møllers erindringer er et stærkt bidrag til belysning af faglighed, bredde, ambition og volumen i en større arkitektvirksomhed i provinsen og illustrerer med fuld tydelighed, hvorfor det er så væsentligt at løfte blikket over Valby Bakke. En central planhistorisk emnekreds har hermed fået et interessant aktørbidrag, der ikke blot i sin tekst belyser udviklingen, men ligesåvel kaster lys over aspekter af forholdet mellem centrum og periferi i planhistorien og betoner omfanget af det enkelte individs betydning.   Den fulde anmeldelse:  Bibliografisk data: Møller, Ib  "På vej - som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt" Byplanhistorisk skrift nr. 68. Dansk Byplanlaboratorium 2013, kr. 200,00,- Den 128 sider lange velillustrerede bog med arkitekt Ib Møllers erindringer føjer sig ind i den efterhånden lange udgivelsesliste af skrifter med afsæt i Byplanhistorisk Udvalg under Byplanlaboratoriet. Byplanhistorisk Udvalg har påtaget sig arbejdet med at indsamle, generere og udgive kilder til belysning af dansk byplanhistorie i planlægningens storhedstid i det 20. århundrede. Udvalget har traditionelt været sammensat af ældre planlæggere, der havde spillet en central rolle i den fysiske planlægnings gyldne årtier efter 2. verdenskrig, og meget naturligt har der været stor fokus på dokumentation planlæggernes indsats i perioden. Udvalget har udført en stor opgave med at udgive eksisterende planlægger-erindringer, men har endnu væsentligere selv sørget for, at en række markante planlæggere har fået publiceret deres erindringer enten gennem interviews eller opfordringer til at skrive. Udvalget har altid haft København som samlingspunkt og hovedparten af medlemmerne har haft en stor del af deres arbejdsliv her. Det har medført en stor fylde i publikationer om Københavnsområdet og modsvarende færre publikationer om Danmark udenfor Storkøbenhavn. Med lovbestemt planlægningsarbejde som emne, kan man naturligt forvente en tyngde i og omkring hovedstaden, men det kommer let til at skygge for aktiviteter i provinsen, som ikke er sket gennem personer og virksomheder med afsæt i København. Ib Møllers erindringer er et stærkt bidrag til belysning af faglighed, bredde, ambition og volumen i en større arkitektvirksomhed i provinsen og illustrerer med fuld tydelighed, hvorfor det er så væsentligt at løfte blikket over Valby Bakke. Ib Møller kom ud af en arkitektfamilie i Aarhus og gik den traditionelle håndværksvej til arkitektfaget og var blandt andet derfor selv i begyndelsen af trediverne, da han tog afgang på Akademiet i København i 1962. Da var han allerede i fuld gang med sin tegnestue, Møller og Wichmann, og startede sin karriere som hustegnende arkitekt. Selv om husene fyldte mest, fik firmaet allerede fra starten sine første planlægningsopgaver. Firmaets udvikling spejlede på smukkeste vis samfundets stigende fokus på planlægningsopgaver, og fra, at planlægningsopgaverne var en sidebeskæftigelse i begyndelsen af 1960-erne, kom de sidst i 1960-erne til at beskæftige halvdelen af firmaets nu omkring 50 medarbejdere - og med den første oliekrise i første halvdel af halvfjerdeserne blev planlægningsopgaverne de helt dominerende. Som planhistorisk bidrag er det først og fremmest Ib Møller og tegnestuens engagement i tekniske anlæg som veje, broer og jernbaner, der er centralt. Infrastrukturens planlægning og ikke mindst de æstetiske vinkler er underbelyst i den historiske litteratur. Men den samlede publikation giver et stærkt billede af, hvor mangesidede opgaver, den ambitiøse tegnestue engagerede sig i. Opgaven med anlægget af de jyske motorvej blev lagt i tegnestuen (nu Møller og Grønborg) i 1968, og man fornemmer, at det hang sammen med, at staten havde decentraliseret administrationen af motorvejsanlæggene, så der var et “Jysk Motorvejskontor” i Viby, som formodentlig kunne se de indlysende fordele ved at have en lokal tegnestue (selv om den var helt uden forudgående erfaring med vejanlæg) som samarbejdspart frem for en hovedstadsbaseret tegnestue. Med afsæt i denne opgave specialiserede tegnestuen sig fremover i stigende grad i planlægning af store og markante tekniske anlæg og fik yderligere en række internationale opgaver, som understreger kvaliteterne i tegnestuens opgaveløsning. Beskrivelsen giver indtryk af, hvor væsentlig betydning de offentlige investeringer havde for opbyggelsen af den viden, tegnestuen kunne byde ind i udlandet med. En helt unik opgave fik tegnestuen i 1980 med at skabe en udviklingsplan for Christiania i København. Her foretrak en jysk indenrigsminister en jysk tegnestue, han på forhånd kendte og havde tillid til, og Ib Møller var “tiltrukket af at skulle hjælpe hovedstaden med en opgave, den ikke selv havde løst.” Ib Møller forlod planmæssigt firmaet i 1999 og helligede sig herefter andre opgaver. Faglige erindringer fra en indflydelsesrig planlægger fra “Plandanmarks” storhedstid er en vigtig kilde til forståelsen af, hvordan det “moderne” Danmark, hvor mobiliteten kom i fokus, blev skabt. Erindringerne er udbygget med en kronologisk bibliografi over forfatterens artikler og en litteraturliste over publikationer, forfatteren har været medvirkende til. Det er gode indgange til periodens store planlægningsmæssige temaer og den ånd, der herskede i tiden. Erindringerne indledes med nogle personlige betragtninger over familiens problematiske nære historie i forbindelse med besættelsestiden, og sætter scenen til en udviklingshistorie med en markant far-søn relation. Det opleves meget sympatisk og givende som rammesætning, men som læser savner man videre i erindringerne at få koblet elementer af den private dimension på, for at matche indledningen og for måske at forstå ambitioner og dispositioner bedre. En central planhistorisk emnekreds har hermed fået et interessant aktørbidrag, der ikke blot i sin tekst belyser udviklingen, men ligesåvel kaster lys over aspekter af forholdet mellem centrum og periferi i planhistorien og betoner omfanget af det enkelte individs betydning.

Poul Sverrild

1 Comment

  1. Helt enig. Dette er nemlig et interessant bidrag, hvor der er fokus på den enkeltes personlige historie med personlige betragtninger. God anmeldelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *