Storbyen har været et særligt felt i international byforskning siden i hvert fald 1930'erne. I USA blev blandt andet Chicagoskolen grundlagt på studier af livet i storbyen, og siden er metropolen blev så etableret en del af bystudier, at de to begreber næsten er blevet uadskillelige.
Den moderne vestlige storby er blevet referencepunkt for mange byforskere, og derfor er den måske også på nogle måder blevet usynlig. Med oprettelsen af Center for Metropolitan Studies i Berlin og New York for nogle år siden blev det ændret. Her forskes og undervises i storbyen som et særligt fænomen, der bør studeres for sig. Og med udgivelsen af bogen Thick Space. Approaches to Metropolitanism er endnu et skridt taget i den retning. Antologien viser gennem en række artikler, hvordan metropolen er blevet til som begreb og fænomen, og forsøger at vise nye veje til at forstå og analysere den.
Bogen åbnes med en undersøgelse af begrebet metropol, som føres tilbage til den romerske kolonisering. De næste dele undersøger de sociale, miljømæssige og kulturelle dimensioner af metropolen, eller det man kunne kalde urbanisering i storskala. For som det kommer frem i introduktionen er vores sprog for byen ved være forældet. Redaktørerne, der bl.a. tæller leder Dorothee Brantz fra forskningscentret, peger her på begreber som metropolitanisme, der kunne være ramme for de fænomener, storbyen af i dag består af. Ligesom de anbefaler en ny diskussion af metoder til forståelse af storbyens "Thick Space", et rum ladet med betydninger, praksis og netværk som vi ikke helt har begreber for endnu. Det tykke rum er inspireret af antropologen Clifford Geertz og hans metode "Thick description".
Bogen er fra det tyske forlag Transcript, der blandt andet har specialiseret sig i at udgive analyser af bykultur.