Gennem de seneste fem år har jeg på min daglige cykeltur fra nord langs kysten ind mod Aarhus by fulgt forandringerne på byens store havneområde. Mest iøjnefaldende er de mange nye beboelsesejendomme, der er skudt op i havnens nordøstlige hjørne og bygningen af de to “bastioner”: Navitas og Dokk1. Men forandringerne tæller også nedrivningen af gamle bygninger, som det omdiskuterede Pakhus 27, der blev fjernet for at give plads til en ny åben havneplads. Forandringerne på Aarhus Havn i de seneste år har været omfattende og når Kulturhovedstad 2017 åbner, vil det være med et havnelandskab, der på få år er blevet kraftigt omkalfatret.
For denne bycyklist tager ændringerne i havnelandskabet sig imidlertid lidt anderledes ud, efter jeg har læst Kristian Buhl Thomsen fine bog Havnebilleder: 200 Billeder af Aarhus Havn 1845-2016. Et blik på historiens havnebilleder viser et område, hvor forandring er et grundvilkår. Et sted i fluktuation med mennesker og genstande i bevægelse: skibe der lastes, folk der stævner ud, drenge på cykler, moler der skyder op, bygninger der forsvinder. Midt i al den historiske bevægelse virker det nærmest som om, de mange nuværende forandringer indvarsler en ny fase af permanens i havneområdet. Der er nu tusindvis af mennesker med fast adresse og ejendom på havnen, der kører rutebiler med fast køreplan, og der er gamle bøger med faste alfabetisk-ordnede pladser på reolerne i det smukke kulturhus Dokk1.
De 200 sider og mange fotografier, der præsenteres i den smukke bog giver rigt stof til refleksioner over historiske og aktuelle forandringsprocesser i havneområdet. Den er opdelt i en række kronologiske afsnit, der følger havnens udvikling fra førindustriel havn, kysthavn, industrihavn, containerhavn til den nuværende blanding af på den ene side container- og industrihavn og på den anden gentrificeret kulturhavn. De store linjer udlægges i gode, kortfattede afsnit, der giver den nødvendige kontekst for at give sig i kast med bogens billedside.
Fotografierne dækker de mere dramatiske begivenheder, der har fundet sted i havnen, som da en tysk pram lastet med 200 tons ammunition eksploderede på havnens ”Mellemarm” i juli 1944 eller de mange festlige og folkelige begivenheder og indvielser af skibe og bygninger, der i tidens løb har fundet sted på havnen – med og uden kongelig deltagelse. Selv holder jeg mest af de billeder, der indfanger havnens hverdagsliv. Erhvervsfiskeren, der ordner sit garn (1954), færgemanden Hans Nielsen, der med hund om bord fragtede folk mellem Nordre Mole og Søndre Mole (1908), en familie i flere generationer ved privatbilen foran hotdogboden efter færgeoverfarten (1968), lystfiskere på nordhavnen (2015), kreaturerne på kvægtorvet i Sydhavnen (1969), hvor der siden 1895 har været slagtehus.
Min personlige favorit er dog billedet på indersiden af omslaget. Det er fra ca. 1865 og viser en gruppe drenge og mænd på stranden bag Mejlgades huse, dengang byen gik helt ned til kysten. Personerne fremstår lurvede og beskidte i tøjet. Den ene har en økse over skulderen og man formoder, at de er bådebyggere. Oppe på den smalle gade ud mod kysten står en kvinde, en pige og nogle mindre børn. De kigger ned mod stranden, bådebyggerne og fotografen. Det virker ved første øjekast som om personerne på fotografiet kender hinanden, måske er i familie. Men ser man nærmere efter er personerne oppe på gaden finere i tøjet. Måske fotografen har ønsket at indfange den geografiske og sociale afstand mellem byens liv og menneskene på stranden? Billedet er taget på den tid, hvor havnen og byen begyndte at få vokseværk. Tredive år senere – da børnene på billedet var blevet voksne – var Aarhus blevet landets næststørste by, blandt andet takket være korneksporten fra havnen. Nutidens forandringer er ikke altid de største.
Den eksisterende litteratur om Aarhus Havns historie tæller blandt andet tobindsværket Århus Havns historie (1990, 1994) og Henrik Mølgaard Frandsens glimrende ph.d.-afhandling om havnens betydning for erhvervsudviklingen i Østjylland (2010). Bogen supplerer denne litteratur, men dog ikke ud fra en historiekritisk vinkling. Det er lidt den pæne havn vi ser i bogen, især i valget af billeder, der skal illustrere ”nutidens” havn. Her burde der efter min mening være fundet plads til fotografier fra eksempelvis de alternative kunstnermiljøer og de væresteder for socialt udsatte og misbrugere, der – i hvert fald foreløbigt – også har deres liv og færden på havnen.
Bogens forord forklarer, at bogen er en hyldest til de fotografer, der gennem årene har fastholdt havnens historie igennem deres billeder. Det påpeges også, at bogen er tænkt som en hyldest til de mennesker, der gennem år og dag har befolket havnen. Overordnet er det en meget vellykket hyldest, også fordi bogen er produceret i et lækkert format med gode reproduktioner. Det er en coffee table book, der hos den byhistorie-interesserede både vækker glæde og giver rigt stof til eftertanke over forandringens grundvilkår.
Fuld biografisk data:
Kristian Buhl Thomsen: Havnebilleder: 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016, Turbine, 2016