Byplan, Generelt, Historie

Da Aarhus blev moderne – boligspørgsmålets betydning for udformningen og transformationen af det moderne Aarhus 1900-1970.

Da Aarhus blev moderne – boligspørgsmålets betydning for udformningen og transformationen af det moderne Aarhus 1900-1970.

Ovenstående udgør titlen på et nyt ph.d.-projekt, der skal udforske de mekanismer, ideologier og aktører, der indvirkede på skabelsen af det moderne byrum i Aarhus. Ligesom så mange andre byer var Aarhus i perioden 1900-1970 kendetegnet ved en hastig demografisk og teknologisk vækst, hvor byens rum så at sige var til forhandling. Gennem et netværksteoretisk perspektiv, der omfatter boligspørgsmålet, velfærdsspørgsmålet og den teknologiske udvikling vil jeg i nærværende projekt forsøge at kortlægge og forstå denne forhandlingsproces, samt hvordan det moderne byrum i Aarhus blev til som resultatet af denne.

En undersøgelse af samspillet mellem bolig, velfærd og teknologi er interessant af flere årsager. Udover at udgøre en dominerende del af det fysiske byrum illustrerer udbredelsen af særligt højhuse samt parcelhus- og villakvarterer nemlig på flere måder den teknologiske og ideologiske udvikling, som Aarhus gennemgik i perioden 1900-1970. Efter bolignødens indtog i byen i 1916 var boligspørgsmålet blevet et anliggende for de kommunale myndigheder, som derefter – bl.a. på grund af den danske velfærdsstats primære fokus på sundhed, uddannelse og social hjælp – længe besad en høj grad af autonomi i forhold til at fortolke velfærdsspørgsmålet på området. Netop denne forståelse af de kommunale myndigheder som ’fortolker’ af velfærdsstaten er central for projektet, der både vil sætte fokus på, hvordan velfærdsspørgsmålet blev fortolket i forbindelse med boligspørgsmålet, samt hvordan denne fortolkning i praksis materialiserede og rumliggjorde sig og dermed skabte nye netværk og balancer i det moderne byrum.

De socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. Aarhus var i perioden 1900-1970 – med undtagelse af 13 år – en socialdemokratisk by, og partiet var dermed en af de primære drivkræfter bag fortolkningen af velfærdsspørgsmålet på boligområdet.

De socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. Aarhus var i perioden 1900-1970 – med undtagelse af 13 år – en socialdemokratisk by, og partiet var dermed en af de primære drivkræfter bag fortolkningen af velfærdsspørgsmålet på boligområdet.

 

Projektet lægger sig altså i krydsfeltet mellem moderne urban- og velfærdshistorie ved at undersøge byen som formidler af den spirende velfærdsstat og byrummet som et område for produktion og reproduktion af ideologi.Teoretisk trækker projektet på flere interdisciplinære kulturteorier om spatialitet, materialitet, governmentality og aktør-netværk teori (ANT). Byrummet forstås således som en såkaldt heterogen ’sammenføjning’, der er i konstant tilblivelse og som produceres af humane såvel som non-humane aktører.

Projektet gennemføres i perioden 2015-2019 og er finansieret af ’Faculty of Arts’ ved Aarhus Universitet. Det får desuden tilknytning til både Dansk Center for Byhistorie og Aarhus Stadsarkiv.

 

1 Comment

  1. Spændende indlæg!

    vejenavis.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *