Formidling, Historie, Kultur, Kulturhistorie

Fra fattigbarn til byrådsmand

Georgius Valdemar Jaquet (1883 – 1940) var byrådsmedlem og en del af den socialdemokratiske inderkreds i mellemkrigstidens Aarhus. Alligevel vil hans navn nok være ukendt for de fleste aarhusianere i dag. Under arbejdet med sin ph.d.-afhandling fra 2019: "De fattiges ret. Forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849-1892", stødte Leonora Lottrup Rasmussen tilfældigvis på denne ukendte lokalpolitiker og opdagede, at hans liv rummer en interessant fortælling om social mobilitet, afholdskultur og datidens omsorg for samfundets svageste. Ved hjælp af avisannoncer og kilder fra Aarhus Stadsarkiv udlægger hun her Jaquets livhistorie.

Georgius Valdemar Jaquet var arbejdsmand ved DSB’s centralværksted i Aarhus og et aktivt medlem af byens socialdemokratiske foreningsliv. Som byrådsmedlem 1933-1940 var han særligt engageret i socialt arbejde til fordel for byens fattige.

Socialdemokrat og afholdsmand

Valdemar Jaquet var socialdemokrat og havde siden sin ungdom været politisk aktiv. Jaquet, der var arbejdsmand og arbejdede på DSB’s centralværksted, blev dog aldrig én af byens prominente socialdemokrater. Det skyldes nok især, at Jaquet ikke gjorde et stort væsen ud af sig. Da Jaquet for eksempel genopstillede op til byrådet i 1937, beskrev partiets avis, Demokraten, ham som ”en af de stille”, der ”sjældent [gjorde] sig bemærket.” Ikke desto mindre får man indtryk af, at Jaquet var vellidt og afholdt. Ifølge Demokraten var Jaquet ”en paalidelig Mand og en solid Arbejdskraft, en af dem som kun har Venner.”

Som lokalpolitiker var Jaquet særligt engageret i sociale spørgsmål, og under sine syv år i byrådet (1933-1940) var han blandt andet medlem af det sociale udvalg, der var ansvarlig for byens socialforsorg. Han var også medlem af børneværnsudvalget og sad i bestyrelsen for Chr. IX’s børnehjem. Jaquet var desuden en dedikeret afholdsmand. Allerede som ca. 17-årig meldte han sig ind i afholdsforeningen Aurora. Foreningen var stiftet blot fire år tidligere med det formål, at ”virke for Ædruelighedens Fremme” gennem foredrag og diskussion. Otte år senere, i 1908, meldte Jaquet sig ind i Aarhus socialdemokratiske Afholdsforening, hvor han også senere blev bestyrelsesmedlem.

Afholdsforeninger var populære i datidens Danmark. Bare i Aarhus eksisterede der i begyndelsen af 1900-tallet omkring 17 forskellige afholdsforeninger. I bogen Borgere i byens råd fra 1968 fremhæver Ole Degn og Vagn Dybdal imidlertid de ”ulykkelige forhold i barndomshjemmet” som årsag til, at Jaquet allerede som teenager meldte sig ind i en afholdsforening. Jaquets barndomshjem var angiveligt præget af alkoholisme, men bortset fra denne antydning giver Degn og Dybdal ikke nogen videre forklaring på, hvad de ulykkelige forhold i barndomshjemmet mere konkret indebar. Graver man en spadestik dybere ned i Jaquets familiehistorie gemmer sig dog en lidt mørkere fortælling om fattigdom og offentlig hjælp.

Fattigdom og alkoholisme

Valdemar Jaquet blev født d. 27. juni 1883 ind i en søskendeflok på fem. Familien tilhørte byens arbejderklasse og levede under trange økonomiske kår. Blot et par måneder før Jaquet blev født, havde faren, arbejdsmand Eduard Henrik Jaquet, ansøgt Aarhus fattigudvalg om at få tildelt en fattighave. Fattighaverne var en del af byens offentlige fattighjælp og rettede sig netop mod fattige arbejdsmænd med mange børn. Haverne udgjorde en blanding mellem en nyttehave og kolonihave. Kommunen uddelte haverne vederlagsfrit, og det gav arbejdsmændene mulighed for at supplere deres sparsomme indkomst med selvdyrkede afgrøder, som de enten kunne bruge til deres egen husholdholdning eller sælge videre.

I sin ansøgning fra den 17. marts 1883, skrev Eduard Jaquet følgende:

Undertegnede Arbeidsmand, Eduard Henrik Jaquet, tillader sig ærbødigt at andrage om, at erholde et Stykke af Frihaverne til brug.
Jeg er gift, har Kone og 5 Børn, jeg er 46 og min Kone 37 Aar, Børnene er i en Alder mellem 15 og 3 Aar. Jeg har boet i Ris Skov i 5 Aar, her i Byen i 6 ½ Aar og har arbeidet på Bryggeriet Ceres i 11 ¼ Aar.
Da jeg har lyst til i min Fritid at sysle med Havearbeide, der kunde være mig til stor Hjælp til min talrige Families Underhold, beder jeg det ærede Udvalg om at bevilge mit ærbødige Andragende,

Aarhus den 17. Marts 1883

Til Fattig-Udvalget i Aarhus

Ærbødigst,

Eduard H. Jaquet
Teglgaardsgade n. 50

Ansøgningen blev desuden anbefalet af Chr. L. Paulsen og Hans Rasch, der var henholdsvis inspektør og bogholder på Eduard Jaquets arbejdsplads, Ceres Bryggeriet. At Eduard Jaquet arbejdede på bryggeriet, kan måske også understøtte billedet af den alkoholiserede far. I hvert fald havde bryggeriarbejdere, der ofte fik serveret øl på arbejdspladsen, på daværende tidspunkt ry for at være en særlig alkoholiseret samfundsgruppe. På baggrund af sin ansøgning blev Eduard Jaquet imidlertid tildelt fattighaven nr. 27B på Galgebakken, der lå på det område, hvor Aarhus Universitet ligger i dag.

Offentlig forsorg og social mobilitet

Da Valdemar Jaquet var seks år gammel døde hans mor, Else Marie Jaquet, efter længere tids sygdom. Tre år senere giftede faren sig igen. I 1914 døde Eduard Jaquet, 78 år gammel. Af dødsannoncen i Aarhus Stiftstidende fremgår det, at han var veteran fra krigen i 1864 og døde på alderdomshjemmet De Gamles Hjem. Også Eduards Jaquets nye kone, Christine, døde på alderdomshjemmet i 1946. De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej, der i dag huser Trøjborg Lokalcenter, blev indviet i 1904 i forlængelse af alderdomsunderstøttelsesloven fra 1891. En lov, der sikrede alle borgere over 60 år ret til offentlig hjælp. At både Jaquets far og stedmor døde på De Gamles Hjem vidner altså om, at tildelingen af offentlig hjælp i form af en fattighave ikke var et enkeltstående tilfælde, men at familien også senere var afhængig af en hjælpende hånd fra det offentliges side.

Det er i betragtning af familiens økonomiske kår bemærkelsesværdigt, at Valdemar Jaquet som voksen blev medlem af det det selvsamme udvalg, der i sin tid havde hjulpet faren. Udvalget havde bare på daværende tidspunkt skiftet navn fra fattigudvalget til det sociale udvalg. Fra selv at have været barn af en fattighjælpsmodtager, blev Jaquet altså ansvarlig for at uddele hjælp til byens trængende. En bevægelse, der kan ses som udtryk for den sociale mobilitet, der gjorde sig gældende i begyndelsen af 1900-tallet. Men også en bevægelse som måske netop blev muliggjort gennem datidens politiske mobilisering af arbejderklassen, hvor arbejder- og afholdsbevægelsen kunne udgøre et springbræt for at bryde den sociale arv.

Vue fra toppen af Ny Munkegade i Aarhus, der også blev kaldt Galgebakken, og hvor nogle af fattighaverne blev anlagt i 1800-tallet til at hjælpe byens fattige. Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Jaquet døde i 1940, blot 57 år gammel. Han havde gennem en længere periode haft dårligt hjerte, og da han den 24. juli var mødt op til indvielsen af Aarhus nye cykelbane faldt han om, død af et hjertestop. I dødsannoncerne går billedet af den stille, men vellidte mand igen. Aarhus Stiftstidende skrev, at han sjældent tog orde i byrådssalen, men at han var ”Saglighedens solide og vederhæftige Repræsentant.” I Demokraten fremhævede man Jaquet som ”Typen paa den gode Kammerat, ordholdende, forstaaende og altid hjælpsom.” Og man lagde vægt på Jaquets betydning for arbejderbevægelsen i Aarhus: ”En Mand med en sådan Indstilling kommer vel aldrig i allerforreste Række, ønsker det heller ikke. Men en saadan Mand er (…) af uvurderlig for den Bevægelse, han havde sluttet sig til og for de Kammerater, han kæmpede for. Derfor står den aarhusianske Arbejderbevægelse paa mange Maader i den dybeste Gæld til Valdemar Jaquet.”

Henvisninger

Aarhus Stiftstidende: 12. juli 1889; 26.nov. 1914; 25. juli 1940; 27. dec. 1946.
Demokraten: 18. feb. 1937; 25. juli 1940.

Lottrup Rasmussen, Leonora: ”Fattighaver og forhandlinger af medborgerskab”. I: Temp – Tidsskrift for Historie, 9 (17), s. 113-132.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *