Der er netop åbnet et nyt forskningscenter ved Odense Bys Museer. Stedet hedder CENTRUM og har til formål at udforske forholdet mellem det centrale og det decentrale og hvilken betydning dette forhold har for mennesket – og et sted her imellem placerer det urbane sig:
”Centret kobler sig på museets overordnede forskningsmæssige fokus på stedets betydning i samspillet mellem menneske og landskab. Landskabet – herunder det urbane – udgør rammer og vilkår for menneskers aktiviteter og identitet, men mennesker har på samme tid formet og påvirket landskabet gennem dagligt liv, produktion og udvinding, ideologier og planlægning.”
Centret vil gennem en tværfaglig og tværvidenskabelig indsats fokusere på væsentlige transformationspunkter i samspillet mellem mennesket, stedet og måden hvorpå vi bruger landskabet, herunder det urbane. Det urbane, eller bymæssige, opfattes i første omgang altså som et sted, der udgør rammer for vores aktiviteter som mennesker. Men hvad vil det overhovedet sige, at vi skal opfatte byen som et sted? I mit forrige semester på filosofi, har jeg beskæftiget mig med netop stedet som en filosofisk idé, og en af centrale skikkelser her er den tyske tænker Martin Heidegger. Hans begreb om ’Dasein’ rammer lige i hjertet af, hvad det vil sige, at mennesker er knyttet til steder. ’Dasein’ er nemlig påstanden om, at vi slet ikke kan begribe det menneskelige uden på en eller anden måde at forholde os til, at mennesket er dér eller dér. Stedet står altså ifølge Heidegger centralt i den menneskelige eksistens, og byen er et eksempel på denne menneskelige stedsforankring. For mig at se, kommer CENTRUM derfor til at placere sig i en filosofisk debat, ligeså meget som en historisk.
Logoet for forskningscentret CENTRUM illustrerer Odenses udvikling fra 1500-tallet til i dag, som byen optræder på skiftende tiders kort. Illustration: Rikke Reimann.
Som vi kan læse ovenover, er det et udgangspunkt for CENTRUMs forskning, at der en form for gensidig konstruktion mellem steder og mennesker; ligeså meget som mennesket fx bygger byer, er byerne også med til at bygge mennesket og forme os som et historisk væsen. Men ved at være et centrum for mennesker, placerer byen sig også i dét spændingsfelt, som CENTRUM skal beskæftige sig med: spændingen mellem det centrale om decentrale. Byen er på én gang med til at forbedre vores alles muligheder, men samtidig skaber de det fænomen, der på det seneste er blevet kendt som udkantsdanmark, fordi byen har en vis tiltrækningskraft. Flere mennesker end nogensinde bor i byer og på den måde kan vi spørge til, om vi er midt i et historisk transformationspunkt? Og hvordan påvirker moderne storbyer vilkårene for menneskets aktiviteter?
At et sted er en centralitet betyder, at det har en eller anden form for signifikans for mennesker, og steder er dermed ikke bare steder – nogle er mere centrale end andre. Som filosof mener jeg, at der er mange discipliner, der ville have godt af at være mere stedsorienterede. Der ligger fx en pointe i, at arkitekter skal tænke stedet ind i bygningen, fordi dette netop ikke er ligegyldigt for os hvor vi er. Samfundsvidenskaberne synes også nogle gange at have en tendens til at tænke mennesket for abstrakt; som et universelt begreb, der gælder til alle tider og steder. Man kunne håbe, at CENTRUM kunne bidrage til, at centrale steder for mennesker, kan tænkes ind i flere discipliner. Og hvilke steder er netop centrale for moderne mennesker? Det er byerne, så det kan kun blive spændende at følge CENTRUM fremover.
Vil du vide mere om CENTRUM, kan du kigge på centrets hjemmeside, hvor du også finder en oversigt over kommende aktiviteter, publikationer osv.: