Byplan, Formidling, Generelt, Historie

Kilden til det hele? – digitalisering af Århus Byråds trykte forhandlinger

Kilden til det hele? – digitalisering af Århus Byråds trykte forhandlinger

Aarhus Stadsarkiv er i gang med at digitalisere byens trykte byrådsforhandlinger 1867-1997. Forhandlingerne bliver scannet, OCR-genkendt og derpå korrekturlæst og emneindekseret af arkivets frivillige. De udvundne emneord anvendes herefter til kontrollerede søgninger i det digitale byrådsarkiv, men også som entiteter, der kan anvendes til computergenererede indekseringer af kommende digitale samlinger (Sejrs Sedler, fotosamlinger, AarhusWiki osv.), hvorved vi kan begynde at binde disse sammen.


Jeg vil her gerne fortælle, hvorfor det er anstrengelserne værd at digitalisere og indeksere mere end 70.000 sider og måske 5.000-10.000 byrådssager. Det har – som jeg ser det – potentiale til at løfte en ny bølge frem i dansk byhistorie baseret på metoder, hvor vi ikke alene kan søge mere dybtgående i kilderne end før, men også anvender teknikker fra digital humanities.

Projektet rummer på sigt også mulighed for at skabe en direkte kanal fra byrådsreferat til fysisk arkivsag og dermed åbne arkiverne op ved at lette tilgængeligheden markant for mange brugere.

Dannelsen af en byrådsinstitution

I 1868 indførtes det kommunale selvstyre ved lov, med virkning fra 1. januar 1869. Borgerrepræsentationen (som hed kommunalbestyrelse, når magistraten af borgmesteren og rådmændene deltog i mødet) ændredes til et byråd, som i Aarhus fik 19 medlemmer. Byrådet blev stadig ledet af en kongeligt udpeget borgmester.

Mange vælgergrupper var som bekendt stadig udelukket fra kommunalpolitikken, men ellers var loven på mange måder et meget vigtigt skridt i udviklingen af lokaladministrationen.

Det skyldtes især, at en lang og vigtig række af forvaltningsgrene, der hidtil havde været trukket væk fra kommunestyrets direkte kontrol og i stedet underlagt forskellige kommissioner, nu blev lagt direkte ind under byrådets faste udvalg.

I Aarhus drejede det sig om kasseudvalget, fattigudvalget, havneudvalget, skoleudvalget, brolægningsudvalget, vejudvalget, bygningsudvalget, belysningsudvalget, sygehusudvalget, legatudvalget, skovudvalget, markvæsensudvalget og forskønnelsesudvalget.

Kompleksitet og bureaukrati

Fra denne tid blev byrådets referater den vigtigste kilde til en købstads historie. Det skyldtes ikke alene, at de mange sagsområder nu blev underlagt en samlet, delvis demokratisk, myndighed. Karakteren af byrådets arbejde spillede nemlig også ind.

Stort som småt blev forelagt byrådets medlemmer, der tog stilling til alt fra meget små personalesager og regulativer til foreningsregnskaber og anlægsarbejder i den store skala. Flere typer sager end i dag fik også en egentlig sagsbehandling i byrådet og ikke i forvaltningen.

 

 

 

 

 

 

Den større kompleksitet kan måles i omfanget af de trykte referater fra møderne.  Aarhuus Communalbestyrelse udgav i 1867 uddrag af sine forhandlinger, og det kunne klares på 37 sider (ganske vist var det kun uddrag). Det nye byråd bredte sig over 68 sider, da den fik sine forhandlinger for året 1869 udgivet. Men hertil kom små 140 sider bilag med regnskaber, vedtægter, budgetter og instrukser.

Kilden til det hele?

Skulle man nu en dag havne i den berømte, hypotetiske situation, at bygningen brændte, og man kun kunne redde én kilde eller kildesamling fra at blive flammernes bytte, ville jeg tage byrådsforhandlingerne under armen og løbe ud.

Byens historie er direkte aftrykt i de mange forhandlinger på grund af de styrelsesregler, der helt frem til et tidspunkt omkring 1970 bestemte, at så mange sager som muligt skulle afgøres direkte af politikerne og ikke af forvaltningen. I årene før og efter 1970 kan vi se, at bureaukratiet og kompleksiteten i forvaltningsreglerne gjorde det af med den praksis. Det blev kun forstærket af kommunalreformen, der gjorde kommunen endnu større.

Referaternes karakter

Frem til nogenlunde samme tid kan vi også se, at referaterne rent faktisk er forhandlingsreferater. Meningsudvekslingerne er gengivet, og en nådig byrådssekretær har sørget for, at de fleste byrådsmedlemmer er gået over i eftertiden som velformulerede retorikere!

Efter kommunalreformen bliver de udgivne referater til beslutningsreferater, hvor det egentlige materiale i endnu højere grad end før ligger i bilagene og indstillingerne fra magistrat og udvalg. I tiden 1970-1976 blev der slet ikke udgivet referater, så her har vi valgt at medtage udskrifterne (hvilket – i parentes bemærket – løfter sløret for politikernes sande oratoriske evner). Fra 1976 og frem til 1997 er vi tilbage på sporet med beslutningsreferater.

Digitaliseringsprincipper

De enkelte møder opdeles først i separate filer. Efter korrekturlæsning af scanningen foretages en opmærkning af teksten ved, at de frivillige manuelt markerer udvalgte ord og journalnumre i teksten og overfører opmærkningerne til en database. Der opmærkes steder, personer, organisationer og sagsnumre.

Skærmbillede af værktøjet til digitaliseringsarbejdet – her korrekturlæsning og opmærkning.

Skærmbillede af værktøjet til digitaliseringsarbejdet – her korrekturlæsning og opmærkning.

 

 

 

 

 

 

 

Det skal siges, at de ældste referater ikke scannes, men skrives ind, da er trykt med gotiske bogstaver. Testscanningerne heraf gav for dårlige resultater.

Hertil kan de fleste frivillige være med, og faktisk er vi nu så godt som færdige med digitaliseringen og opmærkningen. Herefter går der nogle lidt mere komplicerede opgaver i gang, og det er dem, vi nu slås med.

Harmonisering af data

De mange tusinde opmærkninger skal harmoniseres. Heldigvis har vi fra digitaliseringen af Sejrs Sedler udvundet en ret omfattende liste over variationer af staveformer, ligesom vi fra f.eks. den kommunale adressedatabase og AarhusWiki kan hente autoriserede navnevariationer, som vi kan holde opmærkningerne op i mod. Men det vil stadig være et stort arbejde, og det vil overvejende være manuelt arbejde.

Senere påføres den oprindelige emneindeksering fra de udarbejdede registre. Det kan muligvis ske mekanisk, men det er vi ikke sikre på endnu.

På længere sigt er det vores håb, at vi kan linke direkte fra referatet til den fysiske byrådssag i arkivet i Stadsarkivets nye arkivsystem, men det forudsætter, at Aarhus Kommunes arkiver i en eller anden form overdrages os, og det er en helt anden snak.

Publicering og perspektiver

I sin endelige form skal det digitale byrådsarkiv være færdigt, når vi i 2017 har udviklet AarhusArkivet.dk, der bliver vores samlede digitale service. Der kommer nok en mellemløsning, så vi – måske i slutningen af 2015 – kan stille samlingen til rådighed.

Jeg tror, det digitale byrådsarkiv vil åbne for en ny bølge af forskning ikke alene i Aarhus’ kommunale historie, men i byens historie som sådan og for den sags skyld også i byhistorie som helhed. For ikke nok med, at det digitale byrådsarkiv vil betyde, at Aarhus Kommunes historie bliver ’the easy case’. Den, som alle kan gå til og arbejde med uanset geografi.

Mindst lige så vigtigt er det, at byrådsarkivet bliver en ressource for digital humanities og kan udforskes med de semantiske, kvantitative og sprogstrukturelle teknikker, der anvendes inden for dette. Med statistiske redskaber kan der laves korrelationer mellem historiske fænomener. Der kan søges på parametre som køn og sagstyper, og det vil forhåbentligt komme til at udfordre den gængse historiografi inden for moderne byhistorie.

Det digitale byrådsarkiv stilles også til rådighed i Aarhus Kommunes Åbne Data-portal.

Links

Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Wiki.

Digitaliseringsprojektet.

Aarhus Kommunes Åbne Data-portal.

Dansk lokaladministration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *