Den igangværende corona-epidemi har medført en forøget interesse for historiske epidemier. I epidemiens begyndelse kunne man på nettet og i aviser næsten dagligt finde nye artikler om historiske epidemier. Netop når man taler om de store sygdomsepidemier, er mange af principperne for at inddæmme og stoppe smittespredning de samme i dag, som de var for 400 år siden. Foruden den åbenlyse forskel i den medicinske viden, så handler forskellene langt hen ad vejen om, hvor effektive myndighedernes tiltag for at bremse smittespredningen har været. I det følgende vil jeg give et eksempel på, hvordan en ellers tilsyneladende nogenlunde effektiv geografisk isolering af smittespredningen ved en pestepidemi i 1654 blev brudt netop pga. myndighedernes egen ageren.
Kongen tager ophold i Kolding
Men hvordan gik det til at sygdommen ramte lige netop Kolding og ikke alle mulige andre købstæder? Kolding var et trafikknudepunkt for både landtrafik til og fra Slesvig og Holsten og sammen med Ribe det vigtigste toldsted i Jylland. Desuden foregik der også en del skibstrafik til de nordtyske hansestæder, og endelig gik postruten sydpå også gennem Kolding, så der har været en livlig trafik af mennesker, dyr og varer gennem byen. I samtiden var man af den opfattelse, at pesten smittede fra person til person, og det er også det mønster stort set samtlige historiske undersøgelser af sprednings- og dødelighedsmønstre peger på. Derfor var netop infrastruktur og trafik en katalysator for smittespredning.
Siden pesten for alvor brød ud i København i april 1654 og herefter spredte sig ud over Sjælland, var kongens residens og hovedkvarteret for den centrale epidemibekæmpelsesindsats flyttet til Flensborghus og derefter til Koldinghus i maj måned. Herfra udgik en strøm af retningslinjer, forordninger og forbud, der skulle inddæmme smitten og forhindre, at den spredte sig til Fyn og Jylland. Herredsting, markeder osv. over hele landet blev aflyst, og i juni blev der indført forbud mod, at folk fra København krydsede Storebælt, med mindre de havde en særlig kongelig tilladelse eller gennemgik en karantæneperiode i Korsør inden overfarten. Senere blev der også indført forbud mod at krydse Lillebælt uden kongelig tilladelse, hvis man kom fra et pestramt del af landet.
Imidlertid skulle det vise sig, at kongens ophold på Koldinghus skulle udgøre en alvorlig risiko for at bringe smitten til Kolding. Det var nemlig ikke kun kongen og hoffet, som havde forladt det pesthærgede København. Bl.a. blev rentekammeret og de tilknyttede embedsmænd flyttet til Kronborg.
Herredagen flyttes
Udflytningen af hoffet, rentekammeret og andre centrale institutioner fra København til bl.a. Koldinghus og Kronborg bevirkede, at trafikken af mennesker, som i det ene eller andet ærinde søgte kongen og centraladministrationen, blev omledt. Mest afgørende var det dog formentlig, at kongen allerede fra begyndelsen af april planlagde at flytte herredagen – det årlige regeringsmøde mellem kongen og rigsrådet – til Koldinghus. Herredagen, der som regel varede en uge, var berammet til 26. juni, og rigsrådet og ridderskabets fuldmægtige, der fungerede som deputerede, blev anmodet om at møde i Kolding i stedet for København. Kongen anmodede desuden tronfølgeren om at forlade København med sit hof og indfinde sig i Kolding. Herefter gik forberedelserne til herredagen i gang. Selvom man forsøgte at mindske risikoen for smitte ved at aflyse kongens retterting, rigets højeste domstol, som altid blev afholdt i forbindelse med herredagen, satte herredagen gang i et stort logistisk maskineri, hvor mennesker og varer fra hele landet skulle til Kolding.
I maj blev der indkaldt soldater til vagttjeneste under kongens ophold i Kolding, der blev rekvireret indbo, og der blev udstedt ordre om at indkøbe og sørge for mad og drikke fra nær og fjern til kongen og hoffet. Kort før den planlagte dato blev herredagen af uklare årsager pludselig flyttet til Odense. Kongen forlod derfor i slutningen af juni Koldinghus og drog til Odense, hvor han residerede på Dalum Kloster under herredagen. Den 7. juli, umiddelbart efter man har registreret de første pesttilfælde i Kolding, var kongen igen tilbage på Koldinghus. Men allerede den 16. juli rejste kongen videre sydpå over Haderslev til Flensborg. Formentlig endnu engang på flugt fra pesten, som nu også havde ramt Kolding.
Kongelig smittespredning?
De mange restriktioner på trafik og bevægelse af mennesker viser, at kongen og de centrale myndigheder var meget bevidste om, at en stram kontrol med landets infrastruktur var afgørende for begrænsning af smittespredningen. Derfor er det paradoksalt, at kongen samtidig beordrede en øget trafik af varer og mennesker til Kolding pga. den kommende herredag. Trafikken af varer og mennesker, som kongens og hoffets ophold i Kolding medførte, gik altså stik imod forsøget på at begrænse smittespredningen, men fordi det skete på kongens bud, var det undtaget fra de mange forbud og restriktioner, der var blevet udstedt. Det er derfor meget sandsynligt, at den forøgede aktivitet og trafik til og fra byen som følge af kongens tilstedeværelse, og som under normale omstændigheder ville være en social og økonomisk gevinst, meget vel kan have været direkte årsag til, at pesten nåede til Kolding.
Man iværksatte straks en lang række lokale restriktioner for at undgå, at smitten skulle sprede sig fra Kolding til oplandet og videre herfra. Kort efter pestudbruddet i byen lykkedes det at isolere byen. Der blev opstillet døgnvagter i alle byens porte, og ingen udefrakommende måtte komme ind i byen ligesom byens borgere ikke måtte forlade byen. Desuden blev posten ledt uden om byen, og man flyttede toldstedet til landsbyen Seest uden for Kolding.
Tilsyneladende lykkedes projektet. Pesten kom aldrig videre end Kolding. Men i Kolding hærgede den ubarmhjertigt blandt byens borgere, og da den slap sit tag i byen i slutningen af december og begyndelsen af januar 1655, var omkring 14 % af byens indbyggere døde.
Det kom altså til at koste Kolding dyrt at have et af de vigtigste jyske kongeslotte liggende inden for byens porte. Kongen, hoffet og regeringens ophold på Koldinghus var formentlig den direkte årsag til, at pesten ramte Kolding i 1654.
Litteraturliste
Christensen, P., 2003. ”In these Perilous Times: Plauge and Plague Plicies in Early Modern Denmark” in Medical History, 47, s. 413-450.
Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige breve Danmarks lovgivning vedkommende 1558-1660. Udg.Secher, V. A., 1887-1918. Bd. 1-6. København. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk historie. G.E.C. Gads Forlag (CCD)
Eliassen, P., 1910 [1975]. Kolding fra middelalder til nutid. En historisk beskrivelse. bd. 1 og 2.
Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1551-1660, Udg. af C.F. Bircka, mfl., Kbh. 1885-2005. (KB)
Knudsen, L. G., 2005. Pesten grassere. En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650’erne, Landbohistorisk Selskab.