Byplan, Formidling, Generelt

Byregionen i globalt lys

Uddrag fra konferenceoplæg fra "City Region Perspective in a Globalized World"

Borgmester Jakob Bundsgaard åbnede konferencen

Borgmester Jakob Bundsgaard(A) åbnede konferencen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20. - 21. november afholdt Aarhus Universitet, Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Stadsarkiv og Statens Arkiver en konference tituleret "City Region Perspective in a Globalized World." - Borgmester i Aarhus, Jakob Bundsgaard, åbnede konferencen med et blik på betydningen af vidensudvikling inden for byforskning i forhold til politiske beslutningstagere, da de derigennem kan tilegne sig en forståelse af vigtigheden af at udvikle byregioner og derved viden til at skabe fremgang og jobs. Denne viden kan også være at forsyne lokalpolitikere med argumenter overfor regeringen og dermed støtte udviklingen af byregioner som enheder og styrke samarbejdet mellem byerne for at finde frem til de bedste måder at skabe vækst og flere jobs i lokalområdet.

Konferencens overordnede tema var polycentriske byregioner defineret som regionale enheder, som er karakteriseret ved at have flere end én by som det centrale samlingspunkt.

I denne uges blogindlæg vil Byerne bringe et uddrag af præsentationen afholdt af Professor John Rennie Short, fra Department of Public Policy, University of Maryland, Baltimore County. Professor Short er ekspert i urbane forhold og har studeret byer i hele verden. Professor Short gennemgik de sidste 30 års forskning inden for urban historie- og kultur- med brug af konkrete eksempler fra verdens storbyer.

Den tidlige forskning havde, ifølge Prof. Short, en ”dirty little secret” - nemlig at den ikke var baseret på kvantitative data, da disse helt enkelt ikke var indsamlet. Det var problematisk at få fat i kvantitative data på det globale plan, hvilket resulterede i uklare bydefinitioner.

John Rennie Short

Professor John Rennie Short

GaWC – "Global and World Cities Research Network", som er en førende akademisk tænketank om byer i globaliseringen, er kommet frem til en definition, og indsamler empiriske data på globale hierarkier blandt storbyer ved at se på forekomsten af avancerede servicevirksomheder i fremstillingssektoren, så som reklamefirmaer, banker, forsikringsselskaber m.m. som parametre. Andre tager udgangspunkt i ”capitalist management capital flow” og migration. Med disse som udgangspunkt nævnte Prof. Short New York og London som øverst rangerende bycentre med høj interkonnektivitet. For at se grafiske fremstillinger af empiriske data fra 2008 se GaWC's hjemmeside. Klik her for yderligere grafiske fremstillinger af globale hierarkier blandt byer.

Som et andet parameter for placering på det globale hierarki for interkonnektive byer har Benton og Short, 2005, kigget nærmere på andelen af udenlandsk fødte i byerne. hierarki. Det er en styrke for en bys økonomiske udvikling, hvis der er en mærkbar andel af udenlandsk fødte i befolkningen, fordi der i forretningsverdenen findes dyrebar viden om forskellige kulturer, som er til gavn for vareproduktion og eksporten af denne. Her tog Prof. Short et eksempel om eksport af undertøj til Sydamerika. En kulturel forskel blandt sydamerikanske og vesterlandske kvinder er, at de sydamerikanske ikke vil gå med hvide BHer. Dette er insider viden, som kun sydamerikanere ville kunne informere om.

En af Prof. Short's konklusioner i denne henseende var, at hvis en fjerdedel af befolkningen er udenlandsk fødte, giver det grobund for fundamentalisme og nationalisme hos den lokalfødte befolkning.

Short kom ind på mange flere emner, og kunne afslutningsvis besvare på spørgsmål fra publikum med råd om, hvad Aarhus skal gøre for at udmærke sig på det globale hierarki. En strategi er at være tro mod sine lokale kendetegn – dette kan give byen et image af at være cool og global. At finde byens naturlige værdi, og hvad der får byen til at skille sig ud fra mængden, kan gøre den konkurrencedygtig og global og derved sætte den højere op i det globale hierarki. Her nævnte han Botanisk have og ARoS kunstmuseum som stærke potentielle ikonografier og landemærker for markedsføringen af byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *