Anmeldelse, Kulturhistorie

Omtale af antologien Forbrugets Kulturhistorie. Butik, by og forbrugere efter 1660 (2017)

I dette blogindlæg skriver lektor Karin Cohr Lützen, RUC om antologien "Forbrugets Kulturhistorie. Butik, by og forbrugere efter 1660", der markerer afslutningen på FKK-forskernetværket Shop, Consumer, City, som Dansk Center for Byhistorie var en del af sammen med forskere fra bl.a. Center for Maritim- og Erhvervshistorie, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Odense Bys Museer og Danmarks Industrimuseum i perioden 2015-2017.

Kristoffer Jensen og Mikkel Thelle indleder denne antologi med et citat af Herman Bang, der i 1880 i Nationaltidende beskrev sin oplevelse af den overdådige tekstilafdeling i Magasin du Nord. Her kan jeg kvittere med et citat fra Politivennen, som så tidligt som i januar 1844 gav en beskrivelse af Københavns strålende butikker i Østergade. I de tre høje vinduer i nr. 36 hos silke- og klædehandler Hans Holm lå de rige og skønne stoffer ordnede med smag. "Prædikatet: Hofdecorateur tilkommer i alle Henseender den, som forstaaer saa godt og indbydende at fremlægge disse Sager. Hvor mange kjærlige Øiekast tiltrække ikke disse herlige Stoffer sig af det smukke Kjøn. Hvor mangen Ægtemand ærgrer sig ikke over denne Boutique, thi vil han have Huusfred, maa han kjøbe det Schavl, det Stykke Silketøi o.s.v., der om Aftenen i den herlige Belysning har gjort Indtryk paa hans hulde Ægtemages Øie. Her holdes ogsaa aarligt et stort Marked, det vil sige, engang om Aaret udsælges en stor Mængde, som det kaldes forældede Varer, til nedsatte priser. Allerede naar Morgenen frembryder, inden Boutiken aabnes, skulde Du see en Trængsel. Du skulde see, hvorledes det smukke Kjøns smukke Been anstrænge sig for ikke at komme for seent, for at faae et skjønt Baand, et Stykke fransk Sirts et Par Skilling billigere end sædvanlig."

Her bliver både by, butik og forbruger præsenteret på én gang; butikkerne er en kerne i byen, og de store butiksvinduer lokker forbrugerne til. Der bliver allerede på dette tidspunkt afholdt udsalg med nedsatte varer, og kunderne er grebet af udsalgsfeber. I sin gennemgang af byens fine butikker fremhæver Politivennen, at udstillingsvinduerne er både høje og brede og begyndte helt nede ved jorden. Den kendsgerning uddyber Jens Toftgaard her i antologien i sin artikel om vinduesudstillinger og moderne forbrug i danske byer fra 1870 til 1940. Det er især i dette tidsrum, at detailforretningers små vinduer bliver udskiftet med store spejlglasruder. I disse vinduer blev nu forretningens varer udstillet så tillokkende som muligt, og da det blev muligt at belyse vinduerne indefra med elektrisk lys, kunne promenerende også om aftenen "se på vinduer" eller "go window shopping", som det hedder på engelsk. Som Jens Toftgaard fremhæver, betød butiksruderne, at vareforbrugets omdrejningspunkt var den passive betragtning af varen. Vurdering og udvælgelse blev i høj grad baseret på det visuelle indtryk, mens de øvrige sanseindtryk, som hvordan varen føltes, lød, duftede og eventuelt smagte, gled i baggrunden. Netop fordi vinduesudstillingerne skulle lokke forbrugerne indenfor, kappedes de handlende om at pynte vinduerne så fristende som muligt. Vinduesdekoration blev i løbet af mellemkrigstiden et egentligt fag, og selv om silkehandler Hans Holm i 1840'ernes København havde formået at lade silkestofferne flyde som vandfald i sit vindue, skulle der 100 år senere flere virkemidler til. Brancheforeninger afholdt kurser i vinduesdekoration, og forretningsdrivende blev opfordret til ofte at udskifte deres udstilling og ikke lade den tilsande, så de forbipasserende blev blinde for blikfanget.

Bogens forside er forsiden fra et hæfte om selvbetjeningsbutikker i USA, som i 1952 blev udgivet på Udenrigsministeriets foranstaltning.

Flere af artiklerne i denne antologi beskæftiger sig med butikker. Den engelske historiker Jon Stobart indleder antologien med en artikel om butikkernes fysiske og oplevede rum i England fra 1700 til 1820, mens Jakob Ørnbjerg bidrager med en beskrivelse af Svaneapoteket i Jens Bangs Stenhus i Aalborg i 1600-tallet. Apotekere kan anses for at være de første butikker, for andre varer blev da faldbudt på markeder og torvepladser, mens håndværkere udelukkende fremstillede varer, der blev bestilt. Begge artikler omhandler en tidsperiode, hvor kunderne blev ekspederet ved en disk. Butikkens varer lå i skuffer og skabe og skulle hentes frem af butikspersonalet, hvorpå de blev lagt på disken, så kunden under opsyn kunne se nøjere på sagerne. Denne form for diskbetjening fortsatte i butikkerne i de næste mange år, og i Danmark var det først efter Anden Verdenskrig, at selvbetjening vandt indpas. I sin artikel om butikken som arena for køb og drømme anvender Kirsten Linde fotografier til en beskrivelse af butikker i Oslo og Akershus. Ved at studere en stor fotosamling kan hun vise udviklingen fra diskbetjening til selvbetjening i løbet af 1900-tallet. På fotografier fra 1960'erne kan hun se, at overgangen fra diskbetjening til selvbetjening betød en stor ændring for kunderne, som skulle vænnes til at købe ind på en helt ny måde, for butiksskilte forkyndte: "Betjen Dem selv; tag en kurv - forsyn Dem".

Antologien rummer yderligere en artikel om en særlig form for handelssted, nemlig møbelmagasiner som Kirsten Rykind-Eriksen skriver om. Hun har undersøgt to store københavnske møbelfirmaer, deres etablering, produktion, forhold til kunstindustri og til kunderne og viser, hvordan der blev skabt en dansk efterspørgsel på møbler og boligindretning i perioden 1830 til 1900. De sidste tre artikler i antologien har ikke netop butikken som emne. Bertel Nygaard skriver om byrum og tid som oplevelsesforbrug i Meïr Goldschmidts rejsebreve fra 1843, mens Helle Strandgaard-Jensen behandler barnet som tv-forbruger i fællesnordisk tv-politik i de første fem år af 1970'erne. I artiklen "Motorfolk i Lejr. Autotourisme som fritidsforbrug" skriver Michael F. Wagner om udvikling af campinglivet i bil fra 1920'erne og frem.

Alle artiklerne er forsynet med store, smukke illustrationer samt oplysende billedtekster, og hvert kapitel har en god litteraturoversigt over det behandlede emne. Antologien er en udløber af forskningsnetværket "Shop, consumer, city. Geographies of consumption 1660-2000" med deltagelse af Center for Industri- og Erhvervshistorie og Dansk Center for Byhistorie. Målet var, står der i antologiens forord, at undersøge, hvordan forbrugsbegrebet var blevet modtaget og udviklet inden for historiefaget i Danmark. Resultatet er både denne antologi og tre større seminarer, og det er glædeligt at forbrugets kulturhistorie nu er ved at blive opdyrket i dansk historieskrivning.

"Forbrugets kulturhistorie: Butik, by og forbrugere efter 1660." Redigeret af Kasper H. Andersen, Kristoffer Jensen og Mikkel Thelle. Aarhus University Press 2017. 294 sider.

Forskernetværket Shop, Consumer, City blev støttet af Danmarks Frie Forskningsråd og blev drevet frem af en styregruppe bestående af:

Nina Koefoed, Aarhus Universitet

Per Boje, Syddansk Universitet

Mads Mordhorst, Copenhagen Business School

Jens Toftgaard, Odense Bys Museer

Mikkel Thelle, Dansk Center for Byhistorie

Kristoffer Jensen, Danmarks Industrimuseum og Center for Maritim- og Erhvervshistorie.

Om Karin Cohr Lützen

Læs mere om Karin her: https://forskning.ruc.dk/da/persons/lutz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *