Byplan, Filosofi, Generelt, Historie

Sporvognen tilbage til byerne? Lidt lommefilosofi om letbanerne

Aarhus Kommune er godt i gang med det, efterhånden velkendte, anlægningsprojekt ’Letbanen’, som skal forlænge togstrækningen, der kører langs kysten, ind gennem hjertet af Aarhus og videre ud i forstæderne. I Danmarks andre store byer, Odense, Aalborg og København er lignende projekter også i gang. Kigger vi på byernes historie, er det dog ikke længe siden, der var anlagt jernbaner inde i byerne.  Så sent som 1971, kørte den sidste sporvogn turen op ad Strøget i Aarhus, så hvad er grunden til, at der skal anlægges jernbaner inde i byerne igen? Svaret skal vi finde i urbaniseringen – en global tendens som Danmarks største byer er helt med på.Faktaboks 1. Aarhus Letbane.

På mit gæstekontor i Nobelparken i Aarhus, kan jeg observere det daglige arbejde, som bærer Letbanen mod sin endelige udformning. Jeg må sige, at det faktisk er meget spændende at følge med i, hvordan byen dag for dag udvikler sig. Og Danmarks store byer er i udvikling. Ifølge dem jeg har talt med fra Aarhus Letbane I/S, vokser Aarhus med 4-5000 mennesker om året, og er på vej til at blive en egentlig metropol. I Odense hedder det, at byen skifter ’fra stor by til storby’, især fordi Syddansk Universitet udvider så meget, at 60.000 flere skal til byen. Sidst men ikke mindst, regner Aalborg med at være Danmarks tredje største kommune i 2025. Med alt dette i sigte, kan man sige, at letbanerne er et forsøg på at gribe fremtidens trafikale problemer, før de bliver til egentlige problemer. Udover det infrastrukturelle, kommer letbanerne også til at bidrage positivt til byrummet, og måske endda ændre det en smule. Som man kan se på et billede her i indlægget, skal der plantes græs i hele det område, hvor letbanetogene skal køre – en ”grøn kile”, som de kalder det i Aarhus. Til sidst skal det tilføjes at også vores alles miljø forhåbentligt kommer til at nyde godt af Letbanerne; ét letbanetog vil kunne overtage tjansen for mellem 100 og 200 personbiler.

foto 1

Et billede taget fra gæstekontoret i Marts. På den givne strækning, ligger der nu skinner i den ene side.

Alt i alt skal Letbanen være med til at gøre byerne til bedre og større byer, i takt med urbaniseringen. Dette er i sig selv interessant, men hvad er Letbanen egentlig for en konstruktion, og hvordan passer den ind i vores oplevelse af byen og vores byhistorie? Som jeg nævnte indledende, har de omtalte byer en fortid med sporvogne. I 1904 begynder de første elektriske sporvogne at køre i Aarhus by. Odense og København følger trop i 1911 og selvom Aalborg aldrig får anlagt Faktaboks 2. Odense Lebane.skinnerne, var der meget fremskudte planer i 1912. Spørgsmålet er nu, om der også var tale om ’urbanisering’ dengang, siden man havde brug for at anlægge disse nye sporveje? Det synes i hvert fald flere steder at være tilfældet at man ville forene nye bydele med den centrale bymidte og gøre transporten mellem disse lettere – man ville med andre ord samle byen og gøre både centrum og opland mere forenet. På samme tid er det også et forsøg på at konkurrere med datidens øvrige transportmidler. Men det tragiske er, at det faktisk er både konkurrerende transportmidler og det at byen vokser, der bliver enden på sporvognen landet rundt. I 1971, da sporvognen lukker i Aarhus, er Aarhus blevet en ’storkommune’ og det kan ikke længere betale sig at have sporvogne, fordi busserne klarer arbejdet bedre og mere effektivt. Dette var også tilfældet i Odense; byen vokser og busser er sporvejene overlegne, når det kommer til transport til de ydre bydele. Er det med dette i baghovedet ikke farligt at anlægge dette noget rigide transportsystem igen, især taget antallet og populariteten af biler i betragtning (man kan her vores indlæg om bilen og byen)? Mange andre europæiske storbyer har stadig deres gamle sporvogne fra samme tid, kørende inde i byerne, og Niels Holleufer, tidligere leder af Aarhus Bymuseum, mener faktisk også, at det er lidt af et paradoks, at vi i Danmark fjernede vores. Er det for sent at anlægge nye, moderne sporveje, når busser og biler allerede samler bydelene? Og hvad vil det overhovedet sige, at noget formår at samle byen?

RANDERSVEJ_VARIOBAHN_TANGO

Et billede af, hvordan den "grønne kile" gennem Randersvej kommer til at se ud. Kilde: Letbanen.dk

Den tyske tænker Martin Heidegger skriver et sted, at en bro er mere end blot en betonkonstruktion og mere end et middel til at krydse en flod. Dette ’mere’ ligger i, at broen samler et område, som han skriver. Først i og med broen, træder flodens breder frem som breder og himlen over som himmel. Dette betyder, at broen kvalitativt ændrer det område hvori den er placeret, og dermed vores måde at opleve dette sted på; den ændrer et steds karakteristika ved at fremhæve bestemte aspekter som fx flodbreden. Heidegger kalder konstruktioner som broen for ting, jf. det danske ord folketing, som er en samling. At broen samler, betyder, at den gør et område af jordkloden tilgængeligt for mennesker på en måde, som det ikke var før denne konstruktion. Dette kan måske lyde banalt, men det er et forsøg på at forstå fx byens konstruktioner ud fra menneskers liv fremfor en ingeniørmæssig viden. Broen er altså en samling, som indgår i og ændrer de steder vi opholder os til dagligt, og det samme kan vi måske sige om Letbanen. Letbanen samler byen omkring sig – som en ting – hvilket netop er hensigten, som vi hørteFaktaboks 3. Aalborg Letbane. ovenover. Men som en ’samling’ ændrer letbanen samtidig de steder, vi kalder vores byer, fordi den lader dele af den træde frem anderledes – fx træder asfaltvejene frem på en anden måde, når der ligger togskinner ved siden af. Pointen med dette aspekt er også at pege på, at byen ikke består af tilfældige konstruktioner af stål, beton, jord, græs og glas, men at de er betydningsfulde konstruktioner langt inden vi identificerer de forskellige materialer der måtte udgøre deres konstruktion. Og det er på denne måde, letbanerne griber ind i vores daglige oplevelse af byen. Spørgsmålet er nu, om der er forskel på letbanerne og sporvognene i et heideggeriansk perspektiv? Sporvognen samlede også byen omkring sig og samlede sine forskellige funktioner for menneskers dagligdag ved at lade byen træde frem på en anden måde. Det man dog kan spørge til er, hvor godt de gamle sporvogne formåede at samle byen, kontra de nye letbaner. Jeg spurgte folkene fra Aarhus Letbane I/S, hvad forskellen er til de sporvognstrækninger, der lukkede i 1971, hvortil svaret koncentrerede sig om komfort, kapacitet og hyppigere rejsetider. Der satses på pendlerne, der skal til centrum og arbejde, også fra byer, som ligger flere kilometer udenfor centrum, som fx Odder ved Aarhus og Hjallese ved Odense. I København udvider de metroen med den såkaldte ”Cityring”, der har de samme kodeord som letbanerne; hyppigere rejsetider og større kapacitet ift. rejsende. Urbaniseringen er en realitet, og en stor del af baggrunden for overhovedet at bygge letbanerne, hvorfor disse også på bedste vis må formå at samle byerne, hvis de ikke skal udkonkurreres af biler og busser. Det positive man kan sige er, at i konkurrencen med biler og busser har letbanerne dén fordel, at de har deres egen kørebane, som ikke lader dem bliver fanget i trafikpropper og lignende.

Hvad dette kvalitative perspektiv siger om letbanerne, er jeg ikke sikker på, men letbanerne repræsenterer om ikke andet byer i rivende, kvantitativ udvikling. Vi kan måske sige, at vi med disse forskellige perspektiverFaktaboks 4. Cityringen. berører forskellige slags rumlighed; en geometrisk rumlighed hvori byen udvider sig og en levet rumlighed hvor byen udvikler sig. Og urbaniseringen indvirker på begge. Hvad der egentligt er på spil, filosofisk set, kan være svært at svare på, men Heidegger præsenterer om ikke andet en anden måde at tænke letbanernes funktion på og deres rolle i urbaniseringen. Det er interessant, i et byhistorisk og -teoretisk perspektiv, helt konkret at kunne følge urbaniseringen i danske byer, og kunne følge et projekt som for min generation er meget nyt og spændende og som samtidigt er et gensyn med noget, der før har været en del af byerne, og hvordan et umiddelbart uskyldigt og praktisk anlægningsprojekt kan give anledning til en dybere refleksion over vores bys kulturelle og historiske arv.

Om Chris Lerche

Som praktikant vil min funktion på centret først og fremmest være at assistere det arbejde, der ligger i det store kortlægningsprojekt ’Mapping Copenhagen 1880-1923’. Der skal udarbejdes en metode til bedst at kategorisere en masse forskellige stillingsbetegnelser, så man bedst kan arbejde med materialet; så man kan få et billede af, hvilken by København var på tidspunktet, hvordan flytter folk sig på den sociale rangstige og hvilke erhverv der er store og vigtige etc. Samtidig skulle dette også gerne kunne bruges til at pege udad og bidrage til den omtalte urbaniseringens historie. Derudover kommer jeg til at skulle styre nærværende blog, både med indlæg af filosofisk art, men også i form af invitationer til ledende forskere på by-området. Derfor er man meget velkommen til at kontakte mig eller Mikkel Thelle, hvis man har en god idé til et indlæg. Man kan også, hvis der er en bog, man har lyst til at anmelde (som har byhistorisk relevans) skrive til os og få et gratis anmeldereksemplar til gengæld for en anmeldelse på siden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *