Historie, Kulturhistorie

Til kamp mod drukkenskab – afholdshoteller i Danmark

Nedenstående blogindlæg er et re-post fra projekt RETRO, der arbejder med digitalisering af sogne- og byrådsprotokoller. Du kan læse det oprindelige blogindlæg her.

Af Niels Jacob F. Olesen

I forhandlingsprotokollen fra Åby Sogneråd kan vi se, at beboerne i Åbyhøj-kvarteret gennem Aabyhøj Fremskridtsforening ansøgte om tilladelse til at drive ”Afholdsbeværtning” og “Afholdsgjestgiveri” i 1903. Senere samme år søgte foreningen Åby Forsamlingshus ligeledes tilladelse til, at foreningen måtte bruge deres lokaler til afholdsbeværtning. I protokollen er der ikke nævnt, om de to forslag blev godkendt af amtet.

Afholdshoteller var en form for beværtning, hvor det ikke var tilladt at servere alkohol. Afholdshoteller kunne opdeles i to kategorier: de kristelige og de folkelige. Førstnævnte bestod af sømandshjem og missionshoteller. Sømandshjemmene var oprindeligt kun for fiskere og søfolk og deres familier. Missionshotellerne havde, som det fremgår af navnet, sin rod i Indre Mission. I modsætning til de kristelige afholdshoteller måtte der på de folkelige afholdshoteller både danses og spilles kort. De folkelige afholdshoteller var ikke nødvendigvis bundet op på det kristne, men i nogle tilfælde gik de under navnet Afholds- og højskolehotel, hvilket signalerede et grundtvigiansk tilhørsforhold. Hvilken slags afholdshotellerne i Åby og Åbyhøj var, ved vi ikke ud fra protokollen.

Idéen om afholdsbevægelsen kom til Danmark fra Amerika i 1840’erne. Den rodfæstede sig for alvor i Danmark i 1879 med oprettelsen af flere afholdsorganisationer – heriblandt Danmarks Afholdsforening – med inspiration fra Norge, Sverige og England. Afholdsbevægelsen havde på sit højeste efter indførelsen af brændevinsbeskatningen i 1917 ca. 130.000 medlemmer i Danmark. Til sammenligning var der i de større foreninger i Sverige, på svensk kaldet nykterhetsorganisationer, samlet 372.107 medlemmer. I Norge havde Det Norske Totalavholdsselskap i 1913 ca. 140.000 medlemmer.

Åby Forsamlingshus fungerede op til 1919, og herefter fortsatte det som afholdshotel. Ud fra forhandlingsprotokollen kan vi ikke sige, om deres anmodning om at blive afholdsbeværtning fra 1903 blev afvist, eller om huset havde to funktioner.

Henvisning til protokol

Aaby Forhandlingsprotokol 1900-1915, side 38-42. Læs protokollen her.

Litteratur og kilder

Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening (2003): Kalender. Se online her.

Henning Sørensen (2012): Afholdsbevægelsen i Norden.

Sidsel Eriksen (2013): Afholdsbevægelsen. I: Den Store Danske. Se online her.

Om Niels Jacob F. Olesen

Ingen tilgængelige oplysninger om forfatteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *