Anmeldelse, Formidling, Historie, Kulturhistorie

Anmeldelse af Kirsten Lindbergs “Tranekær – fra kirkeby til slotsby”

Tranekær på Langeland – en unik lille by – har med arkitekt Kirsten Lindberg fået skrevet sin historie, en personlig, men også professionel historie. Hendes mål er at gøre opmærksom på den smukke lille by, før udviklingen gør det for sent. Det haster med at ruske op i kommune, lokalsamfund og borgere, før flere huse forfalder eller ombygges uden sans for god byggestil. Det er vigtigt at gøre opmærksom på den stærke trafik gennem landsbyen, der tilgodeser bilismen, men gør livet svært for gående og cyklister.

TRANEKÆR – FRA KIRKEBY TIL SLOTSBY er levende fortalt. Der ligger et omfattende og grundigt kildearbejde bag. Vi følger greverne på slottet, og slottets altafgørende betydning for landsbyens udvikling. Før den berømte grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigs, Generalens, tid fra 1791 bestod Tranekær af en kirke, et slot og enkelte gårde og boelssteder. Han byggede en mindre residensstad op omkring slottet, og de følgende slotsejere fulgte op. Hver greve har sat sit præg på byens historie. Bogen omtaler grundigt hver greve og hans tid. En stor del af byens huses bygningshistorie og deres beboeres historie omtales, så vidt det overhovedet har været muligt at finde kilder dertil.

Tre bygninger i Tranekær: Gæstgivergården, sukkerfabrikken (hvor grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, kaldet Generalen, forsøgte sig med sukkerfremstilling) og skolen. Alle tre er bygget på Generalens initiativ i årene mellem 1800 og 1811. Gæstgivergården og sukkerfabrikken er i brug og i god stand, mens fotografiet afslører skolens dårlige tilstand. Den står tom. Den fine klassicistiske bygning af Andreas Kirkerup hører ellers til en af de første fredede bygninger i landet, i 1918. Herover: Gæstgivergården.

Tre bygninger i Tranekær: Gæstgivergården, sukkerfabrikken (hvor grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, kaldet Generalen, forsøgte sig med sukkerfremstilling) og skolen. Alle tre er bygget på Generalens initiativ i årene mellem 1800 og 1811. Gæstgivergården og sukkerfabrikken er i brug og i god stand, mens fotografiet afslører skolens dårlige tilstand. Den står tom. Den fine klassicistiske bygning af Andreas Kirkerup hører ellers til en af de første fredede bygninger i landet, i 1918. Herover: Gæstgivergården.

Sukkerhuset

Sukkerhuset

Skolen

Skolen

Man mærker hele vejen igennem forfatterens kærlighed til Tranekær, som hun har besøgt hvert år i sit liv. Bogen sluttes af med et 45 sider langt og meget velfortalt afsnit om Tranekær i årene 1926-1940. Her får Kirsten Lindbergs mor ordet, en datter af røgteren og malkekonen på Ladegården. Hun kom til byen som 2-årig og forlod den igen som 16-årig, et smukt stykke erindringshistorie.

En dejlig bog med sine mange menneskelige historier, sin fint underbyggede bygningshistorie, de mange kort, der støtter udviklingshistorien og smukke fotos. At så bogen er indbundet i gult lærredsbind, gør helhedsindtrykket perfekt.

Kirsten Lindberg: Tranekær - fra kirkeby til slotsby. Udgivet af Tegnestuen Tilia Montana 2016. 516 sider.

Om Pia Sigmund

Cand.phil. i historie, næstformand i Historisk Samfund for Fyn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *