Byplan, Formidling, Generelt, Kultur

Bløde kroppe og hårde data. Tracking i byplanlægning

Bløde kroppe og hårde data

Kulørte streger snor sig ind og ud af hinanden på et kort over forstaden Aalborg øst. Hver linje repræsenterer et ungt menneskes spor i byen indsamlet med en GPS. Denne kulørte ”mobilitetsgarnnøgle” blev til, som et led i et ph.d.-projekt der skulle undersøge unges brug af forstaden. Garnnøglen illustrerer GPS-teknologiens potentiale for at forene bløde kroppe med hårde data. Og denne sammensmeltning fortæller os, byplanlæggere og borgere en historie om, hvordan byens rum bringes i spil gennem hverdagslivet. Det er mennesker, som tegner deres by med fødderne. At undersøge samspillet mellem byrum og menneske er ikke noget nyt. Der er en rig tradition inden for byplanlægning for at arbejde med specielt etnografiske metoder til at undersøge netop denne form for interaktion. Listen er lang, her er blot nogle klassiske eksempler: William White var en af de første, der med observationer systematisk gik i gang med at undersøge og registrere, hvordan byens borgere egentlig anvendte de offentlige rum, som New York stillede til rådighed. På samme måde er Kevin Lynch en godfather inden for byrumsstudier, og han anvendte blandt andet mental-maps og walk-along interviews til at undersøge folks forståelse og anvendelse af byen. Den franske sociolog Francios Augoyard udviklede en ”inhabitant rhetoric” ved at identificere bevægelsestypologier inden for den måde, beboere anvendte deres boligområde på. Vores egen, Jan Gehl, behøver ikke nogen længere introduktion. Hans undersøgelser af livet mellem husene er blevet en af dansk arkitekturs store eksportvarer. Track din bydel I den forstand er GPS-tracking blot endnu en metode til at undersøge dette forhold mellem menneske og by, men der er alligevel noget på spil i forhold til den viden som metoden tilvejebringer. Kort fortalt giver metoden mulighed for at forene et top-down med et bottom-up perspektiv på byen og på den måde inddrage borgeren i planlægningen og udviklingen af byen. Metoden giver os mulighed for at kravle op i skyskraberen, og tegne et billede af hvordan myrerne bevæger sig rundt i myretuen. Det har åbenlyse potentialer for at informere byplanlæggere om, hvordan byen egentlig bliver brugt i et aggregeret perspektiv. Ikke bare af mennesker men også af biler, busser, varer og hunde, men hvad som helst, som kan udstyres med en GPS. Og i dag bærer de fleste af os en GPS, når vi har vores smartphones med på farten, og planlæggeren er derfor potentielt ”i lommen” på rigtig, rigtig mange borgere. De spor vi kan tegne med vores GPS, er samtidigt personlige narrativer, og de muliggør en dialog, der rækker ud over verbal- og skriftlig kommunikation. Sporene som GPSen trækker over kortet synliggør aspekter af hverdagsliv, som ellers oftest er usynlige. Denne sammensmeltning af et top-down og et bottom up perspektiv har et spændende potentiale for at inddrage borgeren eller snarere konteksten direkte i planlægningen. GPS-sporene fortæller nemlig noget om, hvordan borgeren agerer i en given kontekst, når han eller hun er i den kontekst. Det gør inddragelsen af borgeren mindre abstrakt. I stedet for at tromme folk sammen en hverdagsaften og spørge dem om hvordan de bruger deres bydel, så bliver de inddraget, når de netop befinder sig i den kontekst. Det åbner op for en dialogplatform mellem borgere og planlæggere, som er meget mere ”to the point”, fordi GPS-sporene tager udgangspunkt i folks egne erfaringer. For godt nok er GPS-sporene gode til at give svar på hvor, hvornår og hvor meget- spørgsmål, men de giver som sådan ikke nogen svar på, hvad folk laver og hvorfor. Derfor skal de GPS-spor som metoden efterlader ikke ses som endegyldige svar, men som et mere kvalificeret udgangspunkt for i fællesskab at rejse relevante spørgsmål til planlægningen. Med det afsæt kan GPS-tracking som et supplement til andre inddragelsesmetoder bidrage til at udvikle bedre og mere vedkommende byrum.  

Anne-Marie Sanvig Knudsen.

Om Anne-Marie Sanvig Knudsen

Anne-Marie Sanvig Knudsen er ansat som planlægger i Hjørring kommune. Hun har tidligere skrevet ph.d. i tracking og byrum ved Aalborg Universitet.

1 Comment

  1. Hej og tak for en spændende artikel om GPS-tracking i bylivet. Jeg er selv fascineret af GPS-tracking og dets funktioner. Selv bruger jeg denne form for tracking til eksempelvis træning, gåture, mountainbike osv.
    For nylig blev jeg bekendt med GPS-tracking i erhvervssammenhæng, og det gik op for mig, at GPS-tracking ikke kun er til “sjov og ballade”. Det kan bidrage til vækst af virksomheder ved at skabe overblik over ruter, transport, medarbejdere og lignende. Jeg ved ikke, hvor udbredt det er inden for erhverv, men det er noget, jeg vil overveje i egen virksomhed.
    Mvh. Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *