Byplan, Formidling, Generelt, Historie, Kultur, Kulturhistorie

Havnens kulturarv, byens fremtid: Et Concrete Heritage Lab

Havnens kulturarv, byens fremtid: Et Concrete Heritage Lab

Aarhus havn gennemgår i disse år den største omstrukturering i byens historie. De fysiske grænser mellem by- og havnerum ændres i takt med at nye beboere, kulturinstitutioner og virksomheder rykker ind på på de bynære havnearealer. Nye og gamle elementer og udviklingsforløb bliver blandet og bygget sammen i en enorm "cementblander". Det rejser en række kulturarvsspørgsmål, som vi stiller skarpt på i forsknings- og formidlingsprojektet Concrete Heritage Lab: Managing the port of Aarhus as industrial and post-industrial heritage.

Forandringerne rejser en række kulturarvsspørgsmål om, hvad der skal bevares på havneområdet. Det drejer sig både om "håndgribelig" kulturarv i form af eksempelvis bygninger og infrastruktur, og om "uhåndgribelig" arv i form af havnerummets levende liv. I lyset af de store forandringer er der brug for en diskussion af, hvilken fortid, der skal ligge til grund for områdets nutid og fremtid. Og det bør ikke blot være en diskussion blandt eksperter. Inklusion og borgerinddragelse er dermed nøgleord for os. Vores projekt sigter på at skabe og understøtte tiltag, der åbner havnerummet og dets fortid for en bredere offentlighed. Den del af projektet skal kulminere i forbindelse med kulturhovedstadsåret i 2017.

aarhushavn

Selvom vores projekt tager udgangspunkt i kulturarvsspørgsmål og som sådan handler mest om fortiden, er det som om fremtiden - eller rettere: forskellige mulige fremtider - hele tiden trænger sig på. Planer, skitser og scenarier, håb og drømme, frygt og bæven, om hvordan havnen (og dermed Aarhus) ser ud om fem, ti, tyve eller halvtreds år, fylder ekstremt meget i nutiden. På den måde er havnerummet hele tiden delvist forskudt i tid, for "fremtiden" er her allerede i talrige former, processer og debatter. Forvaltning og formidling af kulturarv bliver derfor mindst lige så meget et arbejde om og med fremtiden, som med konventionel forholden sig til fortidens spor og betydning.

Projektets kernegruppe består af en arkæolog, en antropolog og en historiker. Derudover indgår også en gruppe engagerede studerende på en ny kandidatuddannelse på Aarhus Universitet i Sustainable Heritage Management. De bruger havneområdet som et ”konkret” studiemæssigt laboratorium i tilegnelsen af færdigheder og kompetencer på kulturarvsområdet. En række enkeltpersoner og institutioner har også stillet deres ekspertise og tid til rådighed for projektet.

Den næste offentlige begivenhed i projektet er seminaret Concrete Heritage – Industry, inclusion,  intervention som finder sted på det nye Moesgaard Museum 13.-14. november 2014. Her har vi inviteret fire internationalt fremtrædende forskere og kunstnere til en bred diskussion af spørgsmål om industrikulturens spor og arv med fokus på den slags forandringsprocesser, som i øjeblikket pågår i og omkring Aarhus Havn. Der er mere information og tilmelding på conferences.au.dk/concreteheritage2014

Skulle man være interesseret i mere information om projektet og/eller en mere detaljeret engelsksproget projektbeskrivelse, kan man sende en e-mail til ideca@cas.au.dk. Alle med interesse for havnens historie og kulturarv må meget gerne henvende sig. Projektet er netop tænkt som en åben og inkluderende platform.

Mads Daugbjerg, Tim Flohr Sørensen og Casper Andersen.

Contributors:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *