I sidste uge mødtes en række forskere i forskningsnetværket ’Shop, Consumer, City’ over et to-dages seminar, for at præsentere det arbejde de laver. Rammerne var Den Gamle By i Aarhus, hvilket ikke var helt tilfældigt. Begivenheden var delvist arrangeret af Dansk Center for Byhistorie og det var også tydeligt, at oplæggene på den ene eller den anden måde, omend indirekte, handlede om, hvilken betydning netop byen har for mennesket – mest af alt fra et forbrugsmæssigt perspektiv.
Vi hørte om alt fra danskernes te- og kaffedrikning, over opblomstringen af bilismen, til sammenhængen mellem byen og sukkersyge. Det viste sig at blive to dage med nogle meget interessante og anderledes perspektiver på, hvad både mennesker gør ved byen, men også hvad byen gør ved mennesker. Mere konkret fik vi fx af vide, at danskerne engang var tedrikkere og at kaffedrikningen faktisk opstod uden for byerne, hos bønderne – meget modsat den tendens der tegner sig i byerne i dag. Vi lærte også noget om den aarhusianske byplanlægning i årtierne efter 1950, og hvordan fx bilen visse steder blev en central del af denne planlægning. Klogere blev vi også på udviklingen af butikskonceptet i danske byer, og hvordan man faktisk skulle vænnes til betjene sig selv, når der skulle handles ind. Sidstnævnte er ikke noget min generation kender til, men sikkert noget, et par generationer før mig husker tydeligt. Alt i alt fik vi en masse spændende bud på, hvordan man kan bedrive byhistorie eller forskning, der berører byen som koncept. Er man interesseret i enten forskningsnetværket eller det arbejde, jeg ovenover har omtalt, kan man læse mere her:Forskningsnetværkets hjemmeside: scc.au.dk. Her kan man også følge med i fremtidige arrangementer.
Nightrush Casino Danskernes te- og kaffehistorie: Annette Hoff, ’Den danske tehistorie’ og ’Den danske kaffehistorie’ (Wormianum & Den Gamle By, 2015). Kan købes på nettet.
Novo Nordisk har i forbindelse med deres forskning i by og sukkersyge lanceret projektet ’Cities Changing Diabetes’, som du kan læse mere om her: http://www.novonordisk-us.com/whoweare/changing-diabetes/cities-changing-diabetes.html