I den nye bog ’Den grønne metropol. Natur- og rekreative områder i hovedstadsmetropolen efter 1900’ fokuserer forskere på hovedstadsområdets natur- og rekreative områder. I dette blogindlæg fortæller bogens redaktør, Caspar Christiansen, om arbejdet med bogen og indholdet af dens i alt 20 kapitler.
I dag breder de grønne områder sig ud over hele Hovedstadsmetropolen, og de stammer alle fra målrettede indsatser på kommunalt, regionalt eller statsligt niveau, ligesom naturfredningsbevægelsen har spillet en stor rolle. Med bogen ’Den grønne metropol. Natur- og rekreative områder i hovedstadsmetropolen efter 1900’ har vi i Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) taget disse områder op til historisk undersøgelse, både hvad angår den overordnede planlægning, og hvordan man i kommuner har søgt at sikre bevaring og adgang til natur- og rekreative områder, eller selv har oprettet sådanne områder.
Forsiden til bogen ’Den grønne metropol’.
’Den grønne metropol’ ligger i forlængelse af HOKA’s bog ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’ (2011), der især belyser, hvordan København i årene efter 1945 blev struktureret omkring de radiale trafiklinjer. I ’Den grønne metropol’ er det i stedet de grønne områder og byplanlægning knyttet hertil, som er i fokus. Emner som natursyn, den politiske udvikling, tilblivelse og brugen af områderne og meget mere behandles af de enkelte forfattere.
Fingerplanen. Her ser man, hvordan de grønne kiler i byplanen træder frem.
Selve projektet tog sin begyndelse i 2013, hvor vi i HOKA på generalforsamlingen lagde os fast på emnet om det grønne og det rekreative i hovedstadsområdet. Medlemmerne gik hjem for at tænke over emner i kommunen. Undervejs afviklede bestyrelsen ca. halvårligt et seminar med oplæg udefra og fra medlemmer til inspiration og sparring. Løbende kom der eksterne folk med fra Københavns Universitet og Rigsarkivet, så vi til sidst er endt med i alt 25 forfattere, der har bidraget med i alt 20 kapitler til bogen.
Søllerød Naturpark.
Kapitel 1 og 2 belyser den tidlige sundhedsdebat og udviklingen i København og Frederiksberg, hvor man forsøger at gøre byen grønnere og lysere for borgerne. Kapitel 3 og 4 tager to badeanlæg op, det velkendte Bellevue og det knap så kendte og fallerede Dragør Strandpark, inden kapitel 5 som et mere overordnet kapitel samler op på den politiske og samfundsmæssige udvikling op til 1930’erne, naturfredningsloven samt den efterfølgende ’grønne betænkning’. I forlængelse heraf har kapitlerne 6-9 naturfredning og naturbevaring som det centrale. Kapitel 10 er som kapitel 5 et opsamlende kapitel, der ser på udviklingen fra 1945 og frem til i dag.
En af de store problemstillinger i debatten om natur og naturbevaring var, hvad man dog skulle stille op med Vestegnen, der godt nok havde god landbrugsjord men ikke ellers havde naturområder som dem nord for København. Løsninger hertil er det samlende element for kapitlerne 11-15 og til dels kapitel 18. Indimellem bliver det mislykkede forsøg på at omdanne Saltholm til rekreativt område og den gennemførte inddæmning af Vestamager og Kalvebodkilen taget op i kapitel 16 og 17. Til sidst vender bogen tilbage til København og transformationen af Assistentens Kirkegård til et rekreativt område i bykernen, inden kapitel 20 om den bæredygtige by Vinge i Frederikssund ser på en integreret grøn by, der peger mod fremtiden.
Med 'Den grønne metropol' får man således både indblik i tankerne bag de mange grønne områder, hvordan det har forplantet sig i byplanlægningen, og hvordan de enkelte kommuner selv har administreret det. Sammen med forgængeren 'Hovedstadsmetropolen efter 1945' har ’Den Grønne metropol’ skabt et fundament for videre forskning i hele hovedstadsmetropolen.
Bogen udkom 8. februar 2017 på forlaget Frydenlund Academics. Den er på 816 sider og koster 399 kr. ved køb hos forlaget https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3992.
(Vi har tidligere her på bloggen haft et indlæg om den grønne Hovedstadsmetropol skrevet af Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv, det kan læses her)