Historie, Kulturhistorie

Oldenborrerne – de grove, plebejiske ædere

Nedenstående blogindlæg er et re-post fra projekt RETRO, der arbejder med digitalisering af sogne- og byrådsprotokoller. Du kan læse det oprindelige blogindlæg her.

Af Niels Jacob F. Olesen

Ved et sognerådsmøde den 11. maj 1903 i Aaby skole blev en skrivelse fra amtet behandlet. I skrivelsen stod der, at der skulle foretages indsamling af oldenborrer.

Oldenborren er en bille, som særligt i den sidste halvdel af 1800-tallet var en pestilens for landmænd i Danmark og resten af Europa. Den voksne bille er to-tre cm lang og er karakteriseret ved den spidse haletap og rødbrune vinger. Som larve er den stor og hvid.

Zoologen Vilhelm Bergsøe beskriver oldenborrens adfærd i sit værk i udgaven fra 1915 Fra Mark og Skov:

Oldenborrerne er grove, plebejiske Ædere, som graadigt kaster sig over alt grønt, ofte optrædende i Masser, der ikke giver Orientens Græshoppesværme Synderligt efter.

Oldenborrens livscyklus er fire år. Tre af de år bruger den i jorden, som larve, hvor den lever af planters rødder. Ofte gik det ud over landmandens afgrøder. Det fjerde år kommer de frem som udvoksede oldenborrebiller. Ifølge Bergsøe skulle oldenborren bekæmpes både i sin larve-tilstand, men også når billerne samlede sig i store sværme i trækronerne i løvtræer.

For at komme disse biller til livs, indsamlede man dem ved at ryste i træet eller banke på det med en kæp. Bergsøe beskriver det således:

… dog er de tidlige Morgentimer at foretrække, da Billerne, stivnede af Morgenkulden, vaade af Duggen og enerverede af Parringen da sidder saa løse, at de selv ved den ringeste Berøring hobevis falder til Jorden.”

Herefter skulle de koges i den kornsæk, man havde indsamlet dem i og bruges til svinefoder eller gødning.

Oldenborren udgjorde i slutningen af 1800-tallet en stor økonomisk risiko for landmændene, og truslen fra dem blev derfor taget meget alvorligt. I 1887 blev denne metode til indsamling af de voksne oldenborrer indført ved lov, og staten hjalp til med omkostningerne. Af forhandlingsprotokollen fra Aaby kan vi se, at man i Aaby Sogn lønnede indsamling med 12 øre for pundet, og 5 øre for tilintetgørelsen. Denne blev siden i Aaby tildelt smeden. I starten af 1900-tallet var de voldsomme sværme så godt som forsvundet, men i Aaby har der altså været så mange, at der var behov for en indsamling.

Henvisning til protokol

Aaby Forhandlingsprotokol 1900-1915, side 38-39. Læs protokollen her.

Litteratur og kilder

Vilhelm Bergsøe (1916): Fra Mark og Skov. Billeder af Insekternes Liv, Bind 2

Om Niels Jacob F. Olesen

Ingen tilgængelige oplysninger om forfatteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *