Tegneren, reklamemanden og iværksætteren Harald Borges tegnede i slutningen af 1940'erne en ny turistplakat, der skulle lokke besøgende til Aarhus. Efter 'de fem forbandede år' hungrede danskerne efter normale tilstande og med til normaliteten hørte ferie og rejser. Krigens ødelæggelser, rationeringer, restriktioner og visumtvang betød endnu, at det i flere år var vanskeligt at rejse til udlandet, så danskerne måtte ’bare’ rejse rundt i Danmark. Der var altså god brug for en ny turistplakat, der viste, hvad man kunne opleve, hvis man valgte at lægge at holde sin ferie i Aarhus.
Harald Borges' Aarhus-plakat viser i forgrunden et udsnit af Den Gamle By med tre karakteristiske bindingsværkshuse, i baggrunden skyder byens moderne rådhustårn op i en knaldblå himmel, og i mellemgrunden ser man grønne træer, hvori de stedkendte kan ane konturerne af kongeparrets sommerbolig Marselisborg.
Opmærksomme - eller nævenyttige - folk kunne nok finde på at indvende, at man hverken dengang eller nu kan se Aarhus Rådhus fra Den Gamle By, men pointen er tydeligvis også en anden. Det store ur placerer Aarhus midt i nutiden, mellem nyt og gammelt, mellem romantisk bindingsværk og moderne funktionalisme, omkranset af vældige skove og med byens helt eget slot. Plakaten er dermed også udtryk for et vigtigt turisme-, branding- og identitetsarbejde midt i det 20. århundrede, hvor danske byer var under hastig forandring og måtte finde nye roller over for både borgere og besøgende. For eksempel som turistby.
Turisme mellem romantik og modernitet
Turisme var opstået i 1800-tallet som betegnelse for en ny form for rejser, der havde rekreation og oplevelse som sit formål. ’Lystrejser’ som det hed i tidens sprogbrug. Det bedre borgerskab strømmede ud af storbyerne, hvor de opsøgte maleriske landskaber og historiske mindesmærker, der blev en integreret komponent i dansk nationalfølelse og i 1800-tallets romantiske længsel efter en mere oprindelig fortidig og naturlig tilværelse. Turismehistorikere har siden påpeget, at (sightseeing-)turisme grundlæggende var og er en visuel aktivitet, der går ud på at opsøge sights - det se-værdige og iøjne-faldende. Postkort og fotografiapparat, der kunne fastholde seværdighederne og vise dem frem, blev turismens faste følgesvend. Med sin oprindelse i nationalromantikken var turismen endvidere karakteriseret ved en række modstillede og værdiladede begrebspar: rejsens frihed over for det hjemlige og bundne; det eksotiske overfor civilisationen; naturen overfor byen; historien overfor fremskridtet; nostalgien overfor det moderne.
Danske byer og turismen
Omkring 1900 begyndte en græsrodsbevægelse at vokse frem omkring turismen. I næsten alle danske byer blev oprettet turistforeninger med et lokalpatriotisk formål om at vise egnens seværdigheder frem og tiltrække det stigende antal danske og udenlandske turister fra middelklassen. Gamle købstæder som kunne præsentere en nostalgisk fornemmelse af, at tiden havde stået stille, havde særligt gode muligheder for at etablere sig som turistmål. De stod i skarp kontrast til den rivende vækst og modernisering, som de fleste danske byer gennemgik i begyndelsen af 1900-tallet. Esbjerg, den nye havn og storby på Jyllands vestkyst, blev fremhævet som et skræmmeeksempel på moderne byers mangel på stemning og atmosfære. Turistmæssigt var byen da også helt og aldeles overgået af det populære Fanø, som udover populære badesteder kunne præsentere både storslået klitlandskab og piger i folkedragt.
Men der var andre steder, hvor der inden for turismen blev udviklet nye fortællinger. "Det er ikke med Urette, at Aalborg er blevet kaldt Danmarks Manchester", hed det i en turistbrochure fra Aalborg i 1913. Da man ti år senere ville gøre plads til byens stigende biltrafik var der enkelte, som beklagede, at byens gamle huse forsvandt. Men til gengæld fik man 'amerikansk tempo' i en ægte storby med "flammende Reklamer og Neonlys, jagende Biler og vrimlende, glade Mennesker".
Man kan med god ret spørge, om Aalborgs moderne budskab tiltrak mange turister. Måske var der snarere tale om et afsenderperspektiv, der bidrog til at styrke selvforståelsen i en af landets store industri- og arbejderbyer? Under alle omstændigheder udviklede reklamefolk i mellemkrigstiden et nyt formsprog, hvor moderne elementer ikke blot blev anvendt i modsætning til de romantiske turismefortællinger. Det moderne kunne også supplere og i enkelte tilfælde helt erstatte dem. Det gjaldt fx Poul Henningsens Danmarksfilm fra 1935, der skulle udsendes som turistreklame for Danmark i hele verden, og hvor referencer til Danmarks historie på en meget påfaldende måde er ganske udeladt.
Turistbyen Aarhus
Turistforeningen for Aarhus og Omegn blev stiftet i 1897 som en af de første lokalforeninger i provinsen. Foreningen gjorde ikke nok væsen af sig, mente en kreds af utilfredse hotelejere og restauratører, der ville gøre meget mere for at tiltrække turister til Aarhus. De begyndte derfor begyndte at udsende en brochure, Turisten, finansieret af annoncer for deres egne virksomheder. I brochuren var byens seværdigheder var først og fremmest Domkirken og dernæst de øvrige kirker, teatret, havnen med toldboden og 'mange fine huse' i byen. Brochuren anbefalede udflugter til Marselisborgskovene, og de mange danserestauranter og forlystelsessteder syd for Aarhus: Friheden, Varna og Ørnereden.
Den mest udførlige beskrivelse blev dog givet Kalø Slotsruin og Mols, der blev benævnt 'Eventyrets Land' og hvortil man kunne tage på udflugt med dampskib over Aarhusbugten. Her var fred og ro og idyl for 'Naturelskeren', der stod i grel modsætning til 'Kilometerslugeren', der havde sit hjerte placeret i en motor og sin natursans i hastighedsmåleren!
Da 'Den Gamle Borgmestergård' åbnede i 1914 som et museum over byernes og borgernes historie blev det straks fremhævet i turistbrochurerne. Da museet i 1926 fik mulighed for at tilføre hele otte gamle huse fra Aalborg - det Aalborg som var i gang med sin hastige modernisering - blev museets navn ændret til 'Den Gamle By'. Aarhus’ vigtigste turistattraktion var født. Men Aarhus var ikke kun gamle dage, bindingsværk og romantik. Byens hastige vækst og modernisering var en kilde til stolthed, som man også ønskede at vise frem til de besøgende.
Nye attraktioner og turistreklame
Turistforeningen udgav i 1930'erne udgav Turistens Fører, hvor Domkirken, Den Gamle By og Marselisskovene fortsat var de mest fremtrædende seværdigheder. Men der også var billeder af både det nye Universitet og Aarhus Amtssygehus, samt forslag om udflugter til 'de nye flotte Kvarterer paa Frederiksberg med bl.a. Læssøesgade Skole og Lukaskirken." Byens nye institutioner i moderne bygninger var de synlige tegn på, at ’Jyllands hovedstad’ var stærkt på vej mod at blive en moderne storby. Som i Aalborg var der tale om en lokalpatriotisk stolthed, der i lige så grad var rettet indadtil til byens borgere, som udadtil til turisterne.
Turismen var landet over begyndt at organisere sig mod at blive et professionelt erhverv. I 1938 fik Aarhus sin første turistchef, der straks lancerede reklamekampagnen: 'Aarhus - Smilets By'. Det nye slogan blev dog stærkt kritiseret. Efter 2. verdenskrig blev det opgivet af turistforeningen og erstattet med det militært klingende ’Aarhus - Feriens Hovedkvarter'. I mellemtiden havde Aarhus i 1941 fået nyt rådhus tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller. Det 60 meter høje tårn lignede ikke noget andet rådhustårn i landet og blev straks et ikonisk vartegn for byen.
Og så kunne Harald Borges opsummere det hele til en bestemt opfattelse af Aarhus, der vakte genklang og blev stående længe efter - både hos borgere og besøgende. Aarhus var både gammel og ung, både romantisk og moderne, placeret lige midt i en skøn natur med masser af oplevelser uden for døren.
De originale turistplakater kan ses på Plakatmuseet i Den Gamle By i Aarhus og er gengivet med tilladelse fra rettighedshaverne.
Litteraturliste
’Turisten’ og ’Turistens Fører’, udgivet 1914-1940 af turistforeningerne i Aarhus. ’Foreningen til Fremme af Turistbesøget i Aarhus’ blev stiftet i 1914, men få år senere fusioneret med den konkurrerende forening under navnet ’Aarhus nye Turistforening’.
Jørgen Hansen: Aalborgturismen i 100 år - fra forening til forretning, Aalborgbogen 2012, s. 71
Frederik Forrai Ørskov: From Nordic Romanticism to Nordic Modernity: Danish Tourist Brochures in Nazi Germany, 1929-1939. I: Journal of Contemporary History, Vol. 55, 2020, s. 29-51.