Formidling, Generelt, Historie

”Da Aarhus og havnen fik vokseværk” – Et kort historisk udblik af havnens første år.

”Da Aarhus og havnen fik vokseværk” – Et kort historisk udblik af havnens første år.

Da vi for et par uger siden her på bloggen, bragte indlægget: ”Havnens kulturarv, byens fremtid: Et concrete Heritage Lab” var det for at stille skarpt på de nuværende forandringer af by- og havne-rum. Man kan sige, at man med projektet reaktualiserer et tiltrængt fokus på de historie- og kulturdrevne potentialer som havnen i høj grad kan åbne op for. I lyset af det forrige indlæg vil vi her træde et skridt tilbage og kaste et blik over de forandringer som havnen og Aarhus gennemgik i perioden o. 1840-1862. Havnens udvikling er tæt forbundet med byens øvrige udvikling. Historien om havnen i Aarhus er dermed samtidigt en indgang til en fortælling om, hvordan byen satte sig på landkortet i det nyligt industrialiserede Danmark, og om hvordan byen udviklede sig til at blive, hvad den er i dag.

 
Aarhus havn i 1700-tallet. Udsnit fra prospekt af Pontoppidan. Bemærk, at havnen på tidspunktet stadig er en åhavn.

Aarhus havn i 1700-tallet. Udsnit fra prospekt af Pontoppidan. Bemærk, at havnen på tidspunktet stadig er en åhavn.

De første spæde spadestik til den moderne havn, begynder omtrent 1840. Førhen havde havnen fungeret som åhavn, men i midten af det 19. århundrede påbegyndte man anlægget af en kysthavn ud til Aarhus-bugten. Udbygningen var dels resultatet af et vedvarende pres fra købmænd, redere og skibsførere, og dels det faktum at åmundingen var blevet for smal. - Det gjorde det svært, at sikre havnens vareoplag i dårligt vejr, hvor faren for at gå på grund konstant var til stede.

Havneledelsen blev underlagt borgerrepræsentationen, senere byrådet, fra 1838, og bestod mestendels af prominente borgere fra erhvervslivet i Aarhus fordi det indtil demokratiseringen af den kommunale valgret i 1860, kun var den mest velhavende del af befolkningen, der matchede kravene for valgbarhed.

Omtrent 45 år efter Napoleonskrigenes (1804-15) afslutning var Danmark igen på vej mod bedre tider. Eftersom at landet fejlagtigt havde satset på Napoleon, var man blevet udelukket fra den internationale handel, hvilket havde resulteret i at mange handelshuse rundt om i landet, måtte dreje nøglen om. Det gjaldt nu om at vende blikket fremad mod bedre tider, og det var netop i disse år, at udbygningen af havnen fra ca. 1860 for alvor kom på tegnebrættet. Næringsloven fra 1857 var en milepæl for havnen og byens økonomi. Forud for næringsfrihedsloven lå afskaffelsen af konsumptionsafgiften i 1851. Hermed blev de plankeværk, der tidligere havde omsluttet Aarhus revet ned - en symbolsk manifestation på afviklingen af toldgrænsen mellem land og by, som tidligere havde været en kæp i hjulet for udefrakommende handlende. Resultatet blev en markant opgang af både aktivitet i bylivet samt en øget befolkningstilvækst.

En anden afgørende begivenhed var jernbanestrækningen mellem Aarhus og Randers, som indvies i 1862. Fra jernbanen blev der lagt en direkte forbindelse til havnen, hvormed man kunne spare arbejds- og transportomkostninger. Udover en øget aktivitet på havnen blev konkurrencen med det voksende jernbanenet mellem landets købstæder forøget. For havnens vedkommende betød det, at de handelsdrivende nu kunne udskibe deres varer i den havn, de fandt mest profitabel. Således var de ikke, som før, tvunget til at anvende den havn, der lå tættest på deres forretning rent geografisk. I den forbindelse foretrak mange handelsdrivende at udskibe deres varer fra Aarhus, som allerede på det tidspunkt var landets anden største købstad og en by i hastig vækst.

Ambts og Kampmanns byplan fra 1898 for bebyggelsen af Marselisborgs jorder mod syd (t.v.) og anlæggelsen af en Ringgade rundt om Aarhus mod vest (øverst t.v.).

Ambts og Kampmanns byplan fra 1898 for bebyggelsen af Marselisborgs jorder mod syd (t.v.) og anlæggelsen af en Ringgade rundt om Aarhus mod vest (øverst t.v.).

Interesseret i at læse videre? - Dansk Center for Byhistorie har på egen hjemmeside følgende afsnit om søfartshistoriens udvikling i Aarhus fra 1700-årene frem til ca. 1830. Ligeledes er rapporten: I medgang og modgang - rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o. 1840-2006 ved at finde vej til centrets bibliografi, hvor den kan findes inden længe. Indtil videre kan den læses ved at klikke på ovenstående link.

   

Anvendt litteratur og kildemateriale:

1) http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/provinsens_soefart/tekst.aspx?distriktID=49

2) "Erik Korr Johansen, ”Fra åhavn til kysthavn” – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1990."

3) ”Industrisamfundets havne, 1840-1970”, Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, 2008."

4) http://aarhuswiki.dk/wiki/Aarhus_Havn

5) "Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd." 2”

5) "Århus havns beretninger", ”Driftsregnskaber, godsmængde og skibsfart.”

6) "Århus Kommune", ”Århus havn, Oversigter over skibstrafik 1850-1958.”

7) ”Skibsfart og vareomsætning, 1845-65,” Erhvervsarkivet, Aarhus."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *