I værket ”Danmarckis og Norgis Fruchtbar Herlighed”, der udkom i 1656, betegner den økonomisk-statistiske forfatter Arent Berntsen Viborg som Jyllands hovedstad. Kaster man et blik på de lange linjer af Viborgs historie er Berntsens vurdering ikke helt skudt ved siden af. Med sin placering midt på ruten mellem hertugdømmet Slesvig og Limfjordslandets vandbårne veje til Norge og Nordatlanten var Viborg allerede i 1000-tallet et vigtigt trafikalt knudepunkt. Med først kultsted og siden domkirke, landsting, katedralskole, årsmarkeder, bispegård, landsdommere, amtmand, tugthus, garnison, stænderforsamling og landsarkiv var Viborg i århundreder hele Nørrejyllands administrative, juridiske, kulturelle, politiske, religiøse og uddannelsesmæssige centrum.
Viborg har, som så mange andre danske købstæder også fået sin andel af de skrevne købstadshistorier. Den sidste af disse udkom i tre bind 1997-1998 med den overordnede titel Viborgs Historie. Alle tre bind leverer veldokumenterede og indsigtsfulde analyser af Viborgs økonomiske, sociale og kulturelle historie og udvikling fra vikingetiden og frem til det tyvende århundrede. Samtidigt skal der dog ikke herske tvivl om, at alle aspekter af fortællingen om Viborgs lokale, regionale og nationale rolle og betydning langt fra var afdækket og undersøgt til bunds. Siden udgivelsen af 1990’ernes byhistorie har nye fagfolk, nye perspektiver, nye arkivstudier og nye arkæologiske udgravninger bidraget med nye oplysninger om byens tusindårige historie.
Der er med andre ord masser af nye historier at fortælle om Viborg. På den baggrund har Viborg Museum taget initiativ til en ny udgivelsesrække med den overordnede titel Viborgstudier. Første udgivelse i denne serie, der her skal anmeldes, omhandler helt specifikt det såkaldte ”Domkirkekvarter”. Viborg Museum har til det formål inviteret en gruppe arkivarer, arkæologer, historikere og en enkelt teolog til at bidrage med hver deres brik til kvarterets historie. Når netop ”Domkirkekvarteret” er valgt, skyldes det, at mange af de institutioner og funktioner, der kendetegnede fortidens Viborg, havde hjemme i dette afgrænsede område.
Bogen er opdelt i syv kapitler. Henning Ringgaard Lauridsen præsenterer Viborgs rolle og funktion som domstolsby, mens Ole Degn bidrager med to kapitler om henholdsvis middelalderens og adelsvældets kongehyldninger samt Viborgs funktion som markedsby. Her spiller det navnkundige Snapstingsmarked naturligvis en vigtig rolle. Jesper Hjermind fortæller om bygninger, beboere og begivenheder i domkirkekvarteret. Carsten Bach-Nielsen tager fat på Viborgs indflydelse på den protestantiske reformation i 1536 med Hans Tausen, domkirken og de senere jubilæumsfester for denne spektakulære begivenhed som omdrejningspunkter. Viborg Domkirke får dertil fyldestgørende særbehandling af Jens Vellev i dennes bidrag til bogen og endelig afrunder Kristian Buhl Thomsen bogen med en byvandring i domkirkekvarteret 1726-2017. Under læsningen får man ikke blot et overordnet perspektiv på Viborgs udvikling, men får i tilgift serveret et væld af ellers ukendte Viborghistorier. Hvem vidste for eksempel at henrettelsen af oprørslederen skipper Clement, der fandt sted i Viborg i efteråret 1536, var orkestreret efter 6. kapitel i Johannes Åbenbaring? Eller at den store bybrand i 1726 havde sit udspring i et bundt tørt lyng, der var blevet kastet foran en tændt ovn?
Som læser kan man dog godt undre sig over, at en egentlig definition af domkirkekvarterets geografiske udstrækning samt en opregning af de bygninger, der findes her, faktisk først dukker op på bogen side 147. Her fremgår det, at domkirkekvarteret er afgrænset af Sct. Mogens Gade, Gråbrødre Kirke Stræde, Sct. Nicolai Gade, Skolestræde og Sct. Matthias Gade. Helt tæt på kvarterets geografiske afgrænsning og udstrækning kommer man faktisk først i Kristian Buhl Thomsens bidrag, der udgør bogens syvende og sidste kapitel. På siderne 284-285 defineres domkirkekvarteret her i detaljer, hvor det desuden opdeles i fire mindre dele. I betragtning af at bogens omdrejningspunkt netop er dette specifikke kvarter, ville det nok have været en god ide, hvis definitionen på domkirkekvarteret var blevet præsenteret langt tidligere i bogen. Eventuelt i sammenhæng med en tidslinje over de vigtigste begivenheder i Viborgs historie?
I antologier som denne er det altid svært at fremhæve en enkelt forfatter og et enkelt kapitel frem for de andre. Det er dog heller ikke nødvendigt i ”Domkirkekvarteret”. I alle de syv bidrag er der tale om vidende, velskrevne og pragtfuldt illustrerede kapitler om de borgere, begivenheder og bygninger, der har kendetegnet dette Viborgkvarter fra de ældste tider og frem til i dag. Planlægger man et besøg i Viborg Domkirke vil Jens Vellevs detaljerede gennemgang af domkirkens lange bygnings- og arkitekturhistorie dog være mere end svær at komme udenom. Den medfølgende oversigt over domkirkens gravsteder og gravminder vil uden tvivl være et nyttigt værktøj for slægtsforskere og lokalhistorikere. Kristian Buhl Thomsens fine og detaljerede gennemgang af domkirkekvarterets bygninger, byrum og byplaner 1726-2017 kan med fordel også bringes i spil i forbindelse med et besøg i Viborg. Som en ekstra bonus får man på s. 286 en oversigt over de bygninger, der overlevede den store ildebrand i 1726. Med denne liste i hånden kan man så på egen hånd danne sig et indtryk af resterne af middelalderens og renæssancens Viborg.
Selv om man som læser befinder sig på et lille afgrænset område, kommer man vidt omkring. Det er kendetegnende og meget positivt, at alle syv forfattere formår at løfte blikket fra den lokale historie og sætte netop deres valgte emne ind i en større national og international kontekst. Fra kongehyldninger og reformationen til hekseafbrændinger og årsmarkeder. Også kvarterets arkitektur- og bygningshistorie bliver der taget godt og professionelt hånd om. En ting er selvfølgelig de kongehyldninger og domstole, der har sikret Viborg en plads i den politiske og administrative Danmarkshistorie. At Viborg dog også på det handels- og forbrugsmæssige område varetog vigtige funktioner, kan man forvisse sig om i fjerde kapitel, hvor Jesper Hjermind tager på indkøb med adelsfruen Sofie Axelsdatter Brahe på det årlige Snapstingsmarked i årene 1627-1640. Udbuddet af sølvkniplinger, silketøj, vin, sadler, sukker og apotekervarer i disse år vidner om, at Viborg spillede en vigtig rolle som leverandør af udenlandske varer og luksusartikler til hele Nørrejylland. Ikke blot Snapstingsmarkedet, men også det store Mauritii marked, hvor der hvert år fra 22. september blev handlet korn, heste og stude, havde her en betydning, der rakte ud over den lokale bygrænse. For netop Mauritii markeds vedkommende kan denne anmelder supplere med den oplysning, at borgmestre og rådmænd i 1620’ernes Aalborg i september måned konsekvent udeblev fra møderne på byens rådhus for i stedet for at tage ”udi Viborg til Marked”.
Det løber som rød tråd igennem alle syv kapitler, at den store ildebrand, der hærgede Viborg i 1726, var byens og domkirkekvarterets ”Stunde Null”. Herefter var intet mere det samme. Ikke blot domkirken, men også de mange adelsgårde, der indtil da havde sikret de jyske adelsfamiliers tilstedeværelse i kvarteret, blev under denne katastrofe brændt til aske. Dog er det først på siderne 285-286, at Kristian Buhl Thomsen løfter sløret for denne ildebrands opståen, forløb og udbredelse. Som i tilfældet med bogens sene definition på domkirkekvarterets karakter og udstrækning ville det også i tilfældet med den store ildebrand have været formålstjenesteligt, hvis denne afgørende dramatiske begivenhed var blevet sat på plads tidligere i bogen.
De manglende definitioner er et par mindre irriterende detaljer i en ellers på alle måder velskrevet og informativ bog. Den er dertil pragtfuld illustreret med kort, kobberstik, malerier og fotos. Boghåndværket fejler heller ikke noget. Viborgstudier udgives med fast ryg, god papirkvalitet og i en læsevenlig opsætning. Kurt Nielsen, der har stået for størsteparten af de nye fotooptagelser kan her ikke roses nok. Ikke mindst hans fotografier af de mod alle odds bevarede granitrelieffer fra den oprindelige middelalderlige domkirke fremstår knivskarpt i al deres magt og vælde.
De syv kapitler kan læses som en samlet byhistorie, men alt efter læserens interesse og behov vil de enkelte kapitler også enkeltvis kunne fungere som fornemme introduktioner til dele af Viborgs historie. Hvert kapitel er forsynet med et omfattende noteapparat samt udførlige kilde- og litteraturlister, hvor interesserede læsere kan hente nyttige informationer til brug for egne studier og opgaver. Man kan håbe, at Viborgstudier kan tjene som inspirationskilde for andre arkiver og museer, der overvejer lignende bogprojekter om netop deres by.